Både forrige og sidste år blev det ikke til noget på grund af covid. Men i år lykkedes det endelig at gennemføre den nordiske valfart til Lourdes fra den 25. juli til den 1. august. Valfarten blev særlig festlig, fordi en stor gruppe fra bevægelsen Tro og Lys var med for at fejre 50-året for deres første valfart.
Troslivet er som Jerikos rose, sagde biskop Czeslaw i en af sine prædikener i Lourdes. Og hvor har han ret. I Lourdes var der hjælp at hente. En hel palet af messer, lysprocessioner, rosenkransbøn og andagter med tilbedelse og korsvejsvandring gav rige muligheder for at revitalisere eller måske ligefrem genoplive et slattent trosliv og gøre det kraftfuldt igen.
Hvis vi ikke forbliver i Kristus, mister vi de frugter, vi bærer. Han er det sande vintræ, og uden Ham vil det, der var på vej til at begynde, svinde ind, sagde biskoppen i Rosenkransbasilikaen, hvor vi fornyede dåbsløfterne.
“Et godt og solidt bønsliv er fundamentet for et kristent liv”, sagde pastor Jan Hansen i sin prædiken ved grotten, hvor jomfru Maria viste sig for Bernadette. Som regel er vi tilbøjelige til at fortælle Gud, hvad vi vil der skal ske. Men vi skal ikke fortælle Jesus, hvad Han skal gøre - blot have tillid til Ham. Vi bør gøre som Maria gjorde ved brylluppet i Kana, hvor hun sagde:“ der er ikke mere vin. Og så overlod hun resten til sin søn. Som troende kan vi gøre det samme, når vi tager rosenkransen i hånden og betror os til jomfru Maria”, sagde Jan Hansen.
“Den katolske Kirke har en lang række fromhedstraditioner der kan hjælpe os til at komme nærmere Gud”, sagde diakon David Noval, der fremhævede tilbedelsen af det Allerhelligste som en måde at komme Jesus fysisk nærmere på.
Efter pandemien er Lourdes p.t. kun oppe på omkring 42 % af sin kapacitet; men dette tal til trods var aktivitetsniveauet højt. Der var kø ved de fleste af korsvejsstationerne, da mange valfartsdeltagere gik den store korsvej sammen med biskop Czeslaw. Fællesbøn, sang og perioder med stilhed og plads til personlig bøn gjorde sammen med det storslåede landskab vandringen til en stor oplevelse.
Lørdag aften lyste biskop Czeslaw velsignelsen ved slutningen af lysprocessionen, hvor grupper af unge skiftedes til at bære Mariafiguren, mens den lange række af grupper fra hele verden sang mariasalmer. Et af valfartens højdepunkter blev søndagens højmesse, der blev fejret i Pius Xs basilika, hvor vi sad tusindvis af mennesker fra hele verden i den store, underjordiske basilika, hvor man føler sig som Jonas i hvalfiskens bug, fordi tagkonstruktionen minder os om hvalens ribben.
Biskop Czeslaw prædikede på engelsk med resumé bagefter, hvor han ubesværet skiftede mellem dansk, tysk, polsk og italiensk. ”Pandemien har gjort os usikre. I to årtier har vi haft fred; men nu trues Europa af krig. Dette skal ikke ses som en straf men som et wake up call. Kristendommen har i sin institutionelle form mistet stor indflydelse. Den risikerer at blive minimeret og latterliggjort. Men vi vil fortsat være et håbstegn, for vores opgave er at udbrede den gode nyhed. Den rige mand prøver at gøre sit liv sikkert med materielle goder; men man kan ikke bygge sit liv på materielle ting. Lad os lægge pessimismen bag os og ikke kun bygge vores liv på materielle ting”, sagde biskop Czeslaw i sin prædiken over lignelsen med den rige mand.
I Lourdes mødte de nordiske pilgrimme en gammel ven - diakon Damien Lejeune fra Communauté Saint Martin, der varetager mange opgaver inden for sjælesorg i Lourdes. –”Vi har brug for solide og pålidelige fader- og modermodeller. Bernadette peger hen mod Maria og Jesus i eukaristien”, sagde don Damien i et oplæg, hvor han understregede bøn og en generøs accept af prøvelserne i vores liv som en vej til personlig helliggørelse. ”Alle har en plads i Lourdes. Gud når os gennem forskellige kulturer og religioner”, sagde don Damien, der havde oplevet, hvordan mange muslimske kvinder kom til Maria-helligdommen i Lourdes.
Tekst: Lisbeth Rütz
Artiklen har været bragt i Katolsk Orientering nr. 11