Opdat: McCarrick-rapport offentliggjort

Foto: Wikipedia

Tirsdag den 9. november offentliggjorde Vatikanet den længe ventede rapport om dens viden om den nu tidligere kardinal Theodore McCarricks seksuelle overgreb, som han begik mens han steg i graderne i det kirkelige hierarki i USA.

Vatikanet meddelte i fredags, at rapporten vil dække hele McCarricks liv, fra 1930 til anklagerne i 2017, der resulterede i hans fald fra tinderne. Vatikanet oplyser desuden, at rapporten vil dække ”Den hellige Stols institutionelle viden og beslutninger” i tiden mens McCarrick steg i graderne.

Pave Frans laicerede McCarrick i februar sidste år efter at en Vatikan-undersøgelse havde fastslået, at han havde seksuelt forulempet både mindreårige og voksne. Den 90-årige McCarrick menes i dag at opholde sig på et plejehjem.

Skandalen brød ud i lys lue i juni 2018 og – sammenkoblet med afsløringerne i en rapport fra Pennsylvanias storjury om præsters overgreb – antændte en troværdighedskrise i både USA og Vatikanet, da det var en offentlig kendt hemmelighed, at McCarrick delte seng med voksne seminarister.

Alligevel steg McCarrick i det kirkelige hierarki i USA og han var bispekonferences talsmand da de i 2002 vedtog en ’nultolerance-politik’ mod seksuelle overgrebspræster. Han lod sig pensionere som ærkebiskop af Washington DC i 2006 – en af mest magtfulde kirkelige positioner i USA politisk set.

Pave Frans beordrede i oktober 2018 en ”tilbundsgående undersøgelse” af Vatikanets arkiver for information om McCarrick. Det skete to måneder efter at den tidligere nuntius for USA, ærkebiskop Carlo Maria Vigano, havde anklaget Frans for at være den sidste i en lang række af kirkefolk i Vatikanet og i USA, der dækkede over McCarricks adfærd.

Vatikanet sagde på det tidspunkt, at det blev klar over at en sådan undersøgelse kunne komme med bevis for, at der var foregået fejl, men at Frans ønskede at ”følge sandhedens vej uanset hvor den end måtte lede hen”.

Selv om Vigano krævede, at pave Frans trådte tilbage på grund af skandalen, var det faktisk Frans som beordrede en kanonisk undersøgelse af McCarrick efter at en mand var trådt frem i 2017 og havde anklaget McCarrick for seksuelt at have forgrebet sig på ham som ung ministrant i New York.

McCarrick benægtede dette, men siden er adskillige andre mænd trådte frem og har sagt, at også de var ofre. En række tidligere seminarister beskrev hvordan McCarrick, mens han var biskop i New Jersey-bispedømmerne Metuchen og Newark, pressede dem til at sove i hans seng under weekendture til hans strandhus.

”Ingen beskyttede os mod hans opførelse. Det var velkendt, men folk gik mere op i deres karriere end at beskytte os”, sagde pater Desmond Rossi, der flyttede fra ærkebispedømmet Newark i 1989 på grund af hvad han kaldte en kultur af chikane og magtmisbrug på præsteseminaret under McCarricks ledelse. Rossi sagde, at dråben som fik bægeret til at flyde over, var et ubehageligt privat møde hvor hans daværende ærkebiskop rykkede uhensigtsmæssigt tæt på ham og berørte hans knæ.

Vatikanets rapport udkommer få dage før de amerikanske biskopper holder deres efterårs plenarmøde, der i år afholdes virtuelt på grund af coronapandemien. McCarrick-skandalen har ligget som en sky over biskoppernes møder de seneste to år, hvor Kirkens hierarki I USA har været under pres fra ledende katolikker om at lægge kortene på bordet.

Vatikanet har indtil videre ikke forklaret hvorfor det skulle tage mere end to år fremstille rapporten, men dens sigte er blevet udvidet fra at gennemgå informationen i Vatikanets arkiver til nu også at omfatte vidnesbyrd fra ofrene og information om McCarricks tidligere liv.

Vatikanet havde allerede i 2000 kendskab til at seminarister havde klaget over, at McCarrick havde presset dem til at sove sammen med ham. Pater Boniface Ramsay, professor ved et seminar i New York, skrev et brev til Vatikanet i november 2000 og formidlede seminaristerne bekymringer efter at McCarrick blev udnævnt til ærkebiskop af Washington DC.

Den hellige Johannes Paul II kreerede McCarrick til kardinal det efterfølgende år. McCarrick trak sig tilbage som ærkebiskop af Washington efter at have nået pensionsalderen på 75 år.

McCarrick benægtede senere at han skulle have haft seksuelt samkvem med nogen, men erkendte en ”uheldig mangel på dømmekraft” ved at dele seng med mænd, jf en e-mail til Vatikanet i 2008.

I sit 11-sider lange anklageskrift sagde Vigano, at pave Benedikt i sin tid pålagde McCarrick ”kanoniske sanktioner” i enten 2009 eller i 2010, der forbød ham i at rejse, holde foredrag om Kirken eller fejre offentlige messer.

Vigano sagde, at han den 23. juni 2013 havde informeret pave Frans om sanktionerne og at McCarrick havde ”ødelagt en generation af seminarister og præster”. Men han tilføjede, at Frans havde rehabiliteret McCarrick og gjort ham til en betroet rådgiver.

Pave Frans har i lang tid forholdt sig tavs til Viganos anklager. Men i et interview i 2019 sagde paven, at han intet kendte til McCarricks fortid og han heller ikke havde nogen erindring om at Vigano nogensinde omtalte McCarricks seksuelle eskapader.   

I et nyligt interview med Associated Press sagde McCarricks efterfølger som ærkebiskop af Washington DC, den kommende kardinal Wilton Gregory, at han håbede at Vatikanets rapport ville være ”komplet, retfærdig og transparent”.

-----

Opdateret 10. november: Rapporten kan læses på engelsk HER