I sit indlæg på det internationale præstesymposium, der fandt sted fra den 17. til den 19. februar i Vatikanet, beder Marc Ouellet, præfekt for bispekongregationen, i hele Kirkens navn: misbrugsofrene om tilgivelse: ”Deres liv er blevet ødelagt af misbrug og kriminel adfærd og det var skjult alt for længe”. Det andet Vatikankoncil er en kompasnål til at genopdage det fundamentale ved at være præst i dag.
“Hvad kan man forvente sig af ”en grundlæggende teologi om præsteembedet” i den aktuelle historiske kontekst, der domineres af klerikales misbrug?
“ Skulle man ikke hellere afholde sig fra at tale om præsteembedet, når synd og forbrydelse hos uværdige tjenere er på forsiden i den internationale presse, fordi de har forrådt deres kald og skamløst har dækket over medskyldige i lignende depraverede handlinger? Skulle man ikke hellere tie, angre og søge årsagerne til disse forbrydelser?” Kardinal Marc Ouellet, præfekt for bispekongregationen, stillede disse smertefulde og vanskelige spørgsmål ved sit indlæg på det internationale symposium For en grundlæggende teologi om præsteembedet. Symposiet blev afholdt fra torsdag den 17. til lørdag den 19. februar i Aula Paolo VI i Vatikanet. Det åbnede om torsdagen med en refleksion af pave Frans.
Spørgsmål som finder svar
Kardinal Ouellets spørgsmål forbliver imidlertid ikke ubesvarede. Især fremhævede præfekten for bispekongregationen: ”Vi er alle knuste og ydmygede af disse afgørende spørgsmål, som hver dag stilles til os, der er lemmer på Jesu Kristi legeme”. Kardinalen viste så en nødvendig vej, vi kan gå, hvis man vil nå målet: fortsætte med at bede om tilgivelse: ”denne lejlighed er velegnet til at udtrykke vores oprigtige anger og til endnu en gang at bede om tilgivelse hos de ofre, der lider under, at deres liv er ødelagt af misbrug og kriminel adfærd. Alt for længe har de været skjult og behandlet med overfladiskhed, fordi institutionen og de skyldige skulle beskyttes i stedet for ofrene”.
To former for deltagelse gennem dåb og embede
I sit indlæg pegede kardinal Ouellet også på en anden prioritet, der er væsentlig for Kirken: ” At genfinde den globale forståelse af præstetjenesten i dets to former - gennem dåben og gennem embedet, i Kristi unikke præstetjeneste”. Det er en forudgående betingelse, sagde præfekten, ”for en fuldstændig analyse af misbrugsdramaet og for at genoptage spørgsmålet om kvindens rolle i Kirken på en måde, der er mere åben og mere sensibel over for fællesskabets karismatiske dimension; det burde i øvrigt opmuntre os og understøtte vores engagement i alle former for kald gennem en ”tiltrækkende vision af deres rolle i fællesskabet”.
Tak til paven for opmærksomhed på præsterne
Kardinal Ouellet takkede pave Frans for den impuls, han kom med ved åbningen af symposiet: ”det var en dejlig, lang konference, hvor han udtrykte opmærksomhed over for præsten gennem sin sædvanlige trosbelæring, hvor han deler sin personlige erfaring. Paven mindede os om, at først og fremmest skal præsten sørge for at være i Guds nærhed”,
Om formiddagen koncentrerede symposiets arbejde sig om to fundamentale temaer: troens og præsteembedets tilstand lige nu og de bibelske fundamenter for forholdet mellem de døbtes præstedømme og den apostoliske tjeneste. ”For målet med dette møde er netop igen at blive bevidste om, at Kirken er et sakramentalt folk af præster, hvor der også er ordinerede tjenere” forklarer fader Gabril Richi Alberti overfor Vatican News. Han er ordstyrer på arrangementet og dekan for Det teologiske Fakultet ved San Damaso Universitetet i Madrid. ”Og de refleksionsdage vi har nu – tilføjer han – får endnu mere relevans i dette traumatiske historiske øjeblik”.
Fader Gabriel Richi Alberti: se hen til Det andet Vatikankoncil
I følge fader Alberti burde man for at opnå en fornyelse i præstearbejdet uddybe forståelsen af Det andet Vatikankoncil: ”Sammenfattende kunne vi sige, at koncilet giver os fire fingerpeg: altid at tage udgangspunkt i Kristi unikke præstetjeneste. For det andet: at spørge sig selv, hvordan præstetjenesten som et tilbud om frelse bliver ved med at være præsent gennem historien for at blive givet til menneskers frihed. Og så at være klar over at denne mulighed for Kristi permanente præsteembede i historiens løb er forbundet med Kirkens tilstedeværelse som det universelle frelsessakramente. Til slut –bedre at overveje sakramentet i den sammenhæng, der garanterer hele Guds folks præstetjeneste, så Kirken altid kan være der som frelsessakramente".
Tekst: Lisbeth Rütz for Vatikanets medier