Pater Leo O’Donovan SJ taler ved Bidens indsættelse

Foto: Wikipedia

Den tidligere rektor for Georgetown University, jesuitten p. Leo O’Donovan, vil holde den officielle indsættelsestale når Joe Biden tages i ed som USA’s nye præsident. Ifølge hvad O’Donovan har oplyst til National Catholic Reporter, havde Joe Biden personligt kontaktet ham med en invitation til at deltage i ceremonien den 20. januar. Demokraten Joe Biden bliver den anden katolske præsident i USA’s historie efter John F Kennedy.

O’Donovan er mangeårig ven af Biden-familien. I 2015 holdt han begravelsesmessen for Joe Tidens ældste søn Beau, der døde af en hjernetumor som 46-årig.

Biden har tætte relationer til mange jesuitter. Under sin tid som vicepræsident besøgte han regelmæssigt messen i den katolske Hellig Treenighedskirken i Georgetown. Da Bidens søn Hunter dimitterede fra Georgetowns universitet i 1992, indbød O’Donovan den daværende senator fra Delaware til at holde et foredrag på det jesuitledede universitet om sin tro og sit offentlige virke.

Få dage efter sit valg til præsident den 12. november deltog Joe Biden i en online-indsamlingsaktion for Jesuit Refugee Service, ordenens flygtningeorganisation, hvor O’Donovan nu virker som organisationens missionsdirektør.