Pater Urban Figge OMI død, 89 år gammel

Oblatfædrene meddeler, at deres medbroder, pater Urban Figge, den 3. januar 2021 er afgået ved døden på ordenens plejehjem i Belleville, Illinois, USA.

Pater  Figge blev født den 24. december 1931. I 1951 indtrådte han hos oblatfædrene og gennemførte sine filosofi-  og teologistudier i hhv. Canada og USA og blev præsteviet den 8. september 1957 i Pine Hills, USA.

I 1958 kom han til Danmark og begyndte sit virke ved oblatfædrenes nyoprettede kommunitet i Herlev, fra 1967 til 1971 som sognepræst ved Vor Frue kirke dér. 1972-73 arbejdede han i Sverige og Grønland. I 1973 blev han sognepræst i Viborg og afsluttede sit virke i Danmark med en længere årrække som sognepræst i Nuuk, Grønland. I 1996 rejste han til USA på sabbatsår; men helbredsproblemer betød, at opholdet i USA blev permanent.

Selv om det er længe siden, pater Figge forlod bispedømmet, er han stadig i manges erindring, og vi mindes med taknemmelighed hans mangeårige præstegerning hos os. Han hvile i fred.

+Czeslaw