Patriark Bartholomæus om 2. Vatikankoncils betydning

Foto: orthodoxwiki.org

Andet Vatikankoncil var af stor interesse for den ortodokse verden, skrev den økumeniske patriark Bartholomæus af Konstantinopel i en artikel offentliggjort i Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano.

Artiklen, der blev offentliggjort den 11. oktober, markerede årsdagen for åbningen af Andet Vatikankoncils første møde den 11. oktober 1962, der satte gang i store reformer af Kirken, dens struktur, liturgi og dens forhold til andre kristne kirkesamfund og andre religioner.

Blot tre måneder inde i sin pontifikat meddelte Johannes XXIII, at han ville indkalde et koncil, idet han talte om behovet for at opdatere Kirken og fremme den kristne enhed.

Da pave Johannes XXIII meddelte dette, skriver patriark Bartholomæus, ”opstod der et håb i den ortodokse verden, især hos min salige forgænger patriark Athenagoras”, om at begivenheden kunne anspore nye veje til kristen enhed.

Der viste sig dog ”en vis skuffelse” da man erfarede, at koncilet kun ville angå Den romersk-katolske Kirke, fortsætter han.

De ortodokse Kirker var inviteret til at sende observatører til koncilet, men uden at have stemmeret. Det var først, da Paul VI mødtes med patriark Athenagoras under en pilgrimsrejse til Jerusalem i 1964, at observatører, der repræsenterede det økumeniske patriarkat, blev sendt til at deltage i koncilets sidste to sessioner.

Mange af de spørgsmål, som koncilet behandlede, ”vakte stor interesse” blandt de ortodokse, skriver Bartholomæus. Vigtigst syntes at være ”konstitutionen om den hellige liturgi og dens appel til traditionen”, ikke som et levn fra fortiden ”men som et levende udtryk for Kirken” og dens ”tilbagevenden til de ældste kilder til Kirkens forskellige liturgier”.

Patriarken skriver, at Johannes XXIII ”elskede liturgien som Kirkens højeste udtryk for bøn; liturgien som et tegn på enhed mellem Gud og mennesket, og mellem mennesket og Gud. I alle liturgisk ritual finder vi det, der forener os over alt og for alle”.

”Andet Vatikankoncil genoprettede denne centralitet i den romerske liturgi”, skriver Bartholomæus.

Alle kristne har i dag ”pligt til at arbejde for at finde fælles enhed i det ene brød og den ene kalk, Kristus ... ’som er brudt, men ikke delt; altid spist, men aldrig fortæret, og som helliger dem, der deltager heri”, skriver han og citerede den hellige Johannes Chrysostomos.

Kilde: Cruxnow.com