Kære brødre og søstre. Goddag!
på denne fest hvor vi fejrer Gud: den ene Guds mysterium. Og denne Gud er Faderen og Sønnen og Helligånden. Tre personer, men Gud er én! Faderen er Gud; Sønnen er Gud; Helligånden er Gud. Men de er ikke tre guder: det er én Gud i tre personer. Det er et mysterium, som Jesus Kristus har åbenbaret for os: den hellige Treenighed. I dag stopper vi op for at fejre dette mysterium, fordi personerne ikke er adjektiver af Gud, nej. De er virkelige og forskelligartede personer; de er ikke – sådan som hin filosof plejede at sige det – ’Guds udstrålinger', nej, nej! De er personer. Der er Faderen, som jeg beder til med ”Fader vor; der er Sønnen, som gav mig forløsning, retfærdiggørelse; der er Helligånden, som bor i os og bebor Kirken. Og dette taler til vore hjerter, fordi vi finder det omfattet i udtrykket af den hellige Johannes, der sammenfatter hele Åbenbaringen: ”Gud er kærlighed” (1 Joh 4,8,16). Faderen er kærlighed; Sønnen er kærlighed; Helligånden er kærlighed. Og for så vidt som han er kærlighed, er Gud, selv om han er én og unik, ikke ensomhed, men fællesskab mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. Fordi kærligheden i det væsentlige er at give sig selv, og i sin oprindelige og uendelige virkelighed er Faderen, der giver sig selv ved at frembringe Sønnen, som igen giver sig selv til Faderen, og deres gensidige kærlighed er Helligånden, deres enheds bånd. Det er ikke let at forstå, men vi kan leve dette mysterium, vi alle sammen, vi kan udleve det meget.
Dette Treenighedens mysterium blev åbenbaret for os af Jesus selv. Han har ladet os kende Guds ansigt som den barmhjertige Fader; han åbenbarede sig selv, sandt menneske, som Guds søn og Faderens ord, Frelseren, der giver sit liv for os; og han talte om Helligånden, der udgår fra Faderen og Sønnen, Sandhedens Ånd, Talsmandens - vi talte sidste søndag om dette ord, ’Talsmand’ - som betyder Trøster og Forsvarer. Og da Jesus viste sig for apostlene efter opstandelsen, opfordrede Jesus dem til at ”gøre alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Matt 28,19). Dagens fejring får os derfor til at betragte dette vidunderlige mysterium af kærlighed og lys, hvorfra vi kommer og hvortil vores jordiske rejse ser rettet.
I forkyndelsen af evangeliet og i enhver form for den kristne mission kan man ikke overse denne enhed, som Jesus kalder os til at følge Faderens, Sønnens og Helligåndens enhed: man kan ikke overse denne enhed. Evangeliets skønhed kræver at blive levet - enhed - og bevidnet i harmonien mellem os, som er så forskellige! Og denne enhed, tør jeg sige, er essentiel for kristne: den er ikke en holdning, en talemåde; nej, den er væsentligt, fordi det er den enhed som er født af kærlighed, af Guds nåde, af Jesu Kristi retfærdiggørelse og af Helligåndens tilstedeværelse i vore hjerter.
Den hellige Maria, afspejler i sin enkelhed og ydmyghed den treenige Guds skønhed, fordi hun fuldt ud bød Jesus velkommen i sit liv. Må hun opretholde vor tro; må hun gøre os til tilbedere af Gud og til tjenere for vore brødre og søstre.