”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”
(Matt 11,28).
Kære brødre og søstre,
1. Jesu ord ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28), viser nådens hemmelighedsfulde vej, som er åbenbaret for de enfoldige og skænker de udmattede og trætte hvilen. Disse Kristi ord udtrykker Menneskesønnens solidaritet med den undertrykte og lidende menneskehed. Hvor mange mennesker lider både på legeme og sjæl! Jesus kalder alle til at komme til ham – ”kom til mig” – og han lover lettelse og hvile. ”Når Jesus siger dette, tænker han på de mennesker, han hver dag møder på gaderne i Galilæa: mange almindelige mennesker, fattige, syge, syndere, dem der bliver marginaliserede af lovens krav samt af et undertrykkende socialt system. Disse mennesker har altid fulgt ham for at høre hans ord – et ord det gav håb! Jesu ord giver altid håb!” (Angelus, 6. juli 2014).
Denne invitation fra Jesus rettes på den 28. Verdensdag for de Syge til de mennesker, der er syge og deprimerede, til de fattige, der ved, at de er helt afhængige af Gud, og som har brug for at blive helbredt på grund af prøvelsens byrde. Jesus Kristus stiller ikke krav til dem, der lever i frygt på grund af deres skrøbelighed, smerte og svaghed, men tilbyder dem sin nåde og sit trøstende nærvær. Jesus ser på den sårede menneskehed med øjne som ser ind i hver enkel persons hjerte. Hans blik er ikke ligeglad, men hviler på hele personen og accepterer hver person i dennes helbredstilstand, ingen bliver afvist, alle bliver opfordret til at komme til ham og opleve hans kærlighed.
2. Hvorfor har Jesus Kristus disse følelser? Fordi han selv valgte svaghedens vej og gennemlevede menneskelig lidelse og modtog styrke fra Faderen selv. Faktisk er det kun de, der selv gennemlever lidelse, der ved, hvordan de kan trøste andre. Der er forskellige former for alvorlig lidelse: uhelbredelige og kroniske sygdomme, psykiske sygdomme, tilstande, der kræver rehabilitering eller palliativ pleje, utallige forskellige handicap, børne og alderdomssygdomme... I sådanne situationer kan man undertiden konstatere en mangel på menneskelighed. Derfor er det nødvendigt at finde en personlig tilgang til de syge, hvor den medicinske behandling suppleres med omsorg for hele personen. Den syge føler sig ikke kun truet på sin fysiske integritet, men også i sine relationer, i sine intellektuelle, emotionelle og åndelige dimensioner. Derfor forventer den syge sideløbende med behandling og støtte også omsorg og opmærksomhed… Kort sagt, kærlighed. Ved enhver syg er der også en familie, der lider, og som også har brug for støtte og nærhed.
3. Kære syge brødre og søstre, sygdommen gør jer på en speciel måde til en af dem der ”strider og er bebyrdet”, og således tiltrækker Jesu blik og hjerte. Fra ham vil I finde lys i jeres mørkeste stunder og håb til at dæmpe jeres fortvivlelse. Han inviterer jer til at gå til ham: ”Kom”. Hos ham finder I styrken til at tackle frygten og spørgsmålene, der dukker op i denne ”nat” for krop og sind. Ja, Kristus gav jer ikke recepter, men med sin lidelse, sin død og sin opstandelse befriede han jer fra alle onde ånders overgreb.
I jeres sygdom har I bestemt brug for et sted, hvor I kan finde fred. Kirken ønsker altid mere og altid bedre at være Den gode Samaritaners ”herberg”, som er Kristus (jf. Luk 10,34), dvs. et hjem, hvor I finder hans nåde, som I erfarer gennem nærhed, accept og tryghed. I dette hjem kan I møde mennesker, der gennem Guds nåde, helbredt for deres skrøbelighed, kan hjælpe jer med at bære jeres kors og gennem jeres lidelse åbne jer for nye synsvinkler. I vil blive i stand til at se bagom jeres sygdom mod en større horisont med nyt lys og frisk livskraft.
I dette forsøg på at tilbyde hvile og fornyelse til vores syge brødre og søstre tilhører hovedrollen sundhedsarbejdere: læger, sygeplejersker og sygeplejere, sundheds- og administrativt personale, hjælpere og frivillige. Takket være deres ekspertise kan de få patienter til at føle Kristi nærvær. Kristus som lindre og viser omsorg for de syge, og heler hvert sår. Men også de er mænd og kvinder med deres svagheder og sygdomme. For de viser hvor sandt det er, at når vi først ”har modtaget Kristi hvile og trøst”, kaldes vi til ”med venlig og ydmyg holdning ligesom Mesteren” blive til hvile og trøst for brødrene og søstrene” (Angelus, 6. juli 2014).
4. Kære professionelle sundhedsarbejdere, os altid huske at diagnostik, forebyggelse, terapeutisk behandling, forskning, omsorg og rehabilitering altid er til for at tjene den syge person. Substantivet ”person” har altid forrang for adjektivet ”syg”. Jeres handlinger skal altid fokusere på personens værdighed og liv, uden at tilbyde nogen form for dødshjælp, assisteret selvmord eller afslutning af livet, selv hvor der er tale om terminal sygdom.
Stående overfor den medicinske videnskabs begrænsninger og fiaskoer med hensyn til stadig flere problematiske kliniske tilfælde og dystre diagnoser, den fulde betydning af jeres erhverv. Lad os huske, at livet er helligt og tilhører Gud og derfor er ukrænkeligt og ingen kan påberåbe sig ret til at disponere frit over det (se instruks Donum vitae, 5; Rundskrivelse af pave Johannes Paul II ”Evangelium vitae”, 29-53). Fra undfangelse til død skal livet accepteres, beskyttes, respekteres og understøttes: fornuft og tro på Gud, livets forfatter, kræver dette. I nogle tilfælde er det nødvendigt at handle mod samvittigheds grunde for at I med dette ”ja” til livet kan forblive tro mod livet og mennesket. En professionalisme, som bygger på kristen næstekærlighed, vil være den bedst tjeneste I kan tilbyde til sikring af den mest sande menneskeret, retten til liv. Hvis I ikke kan helbrede, kan I stadig pleje de syge gennem jeres væremåde og ved arbejdsgange, der vil give trøst og lindring.
Det er tragisk, at i områder med krig og voldelig konflikt bliver sundhedsarbejdere og de steder, der yder de syge hjælp, angrebet. Nogle steder tillader politikerne sig endda at manipulere medicinsk behandling til deres egen fordel og begrænser derved sundhedsvæsenets legitime uafhængighed. At angribe dem, der hjælper de lidende i samfundet, tjener intet formål for nogen.
5. På denne 28. Verdensdag for de Syge tænker jeg på de mange brødre og søstre over hele verden, der ikke har adgang til medicinsk behandling, fordi de lever i fattigdom. Jeg appellerer derfor til sundhedsmyndighederne og regeringerne i alle lande verden over om ikke at være ligeglade med social retfærdighed af økonomiske grunde. Jeg håber, at der ved at kombinere de to principper om solidaritet og subsidiaritet, vil være et fælles engagement, så alle har adgang til tilstrækkelig pleje til at beskytte og gendanne deres sundhed. Jeg takker de frivillige, der er til rådighed for de syge, som ofte må kompenserer for strukturelle mangler og med ømhed og nærhed afspejler billedet af Kristus den barmhjertige samaritan.
Jeg betror alle de, som bærer sygdommens byrde, deres familier samt sundhedspersonale til Jomfru og Gudsmoder Maria, de syges helse. Med forsikring om at huske jer alle i mine bønner giver jeg af hjertet min apostoliske velsignelse.
Givet i Vatikanet den 3. januar 2020
FRANS