Paven opfordrer os til at bede rosenkransen hele oktober måned

I dag fejrer Kirken festen for Vor Frue af Rosenkransen. Festen for Vor Frue af Rosenkransen blev indstiftet for at ære Maria for den kristne sejr over tyrkerne i Lepanto den 7. oktober 1571. Pave Clement XI udvidede festen til hele Kirken i 1716.

Paven Frans opfordrer alle troende til at bede rosenkransen hver dag i hele rosenkrans og missionsmåned, oktober. Missio Danmark derfor opfordrer igen alle troende, familier, sogne og ordenhus i vores bispedømme til at bede rosenkransen for pavens intentioner, Kirkens mission og fred. Vi beder også for vores bispedømmets behøv, nød og for enheden.

Ved at bede rosenkransen forenes de troende i fællesskab og bod som Guds folk ved at bede den hellige Guds Moder og ærkeenglen Michael om at beskytte Kirken mod djævelen, som altid prøver på at adskille os fra Gud og fra hinanden.

Tilflugt under Gudsmoders kappe

Da paven sidste år mødtes med jesuitpater Fréderic Fornos, leder af det internationale verdensomspændende netværk af bøn for paven, bad han ham om at opfordre de troende til at slutte rosenkransbønnen med den gamle påkaldelse ”Sub Tuum Præsidium” og med bønnen til ærkeenglen Sct. Michael om, at han må beskytte og hjælpe os i kampen mod det onde (jf. Åb. 12,7-12).

De russiske mystikere og store helgener i alle traditioner anbefalede i stunder med åndelig uro at søge tilflugt under Guds moders kappe, idet man beder påkaldelsen ”Sub Tuum Præsidium”. Påkaldelsen lyder således:

Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Gudsmoder! Vend dig ikke bort fra os, når vi anråber dig i vor nød, men fri os altid ud af alle farer, du herlighedsfulde og velsignende Jomfru. Amen.

Med denne anmodning om forbøn beder Den hellige Fader de troende i hele verden om at bede om, at Den hellige Gudsmoder må stille Kirken under sin beskyttende kappe for at bevare den mod angreb fra den onde, den store anklager, og samtidig hele tiden gøre den bevidst om den skyld, de vildfarelser, de overgreb, som er begået nu og før i tiden og gøre den engageret i uden tøven at kæmpe for, at det onde ikke må få overhånd.

Den hellige Fader anmoder også om, at rosenkransbønnen i hele oktober afsluttes med Leo XIIIs bøn:

Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i striden, vær du vort værn mod djævlens ondskab og list. Ydmygt beder vi om, at Gud vil knægte ham. Og du, himmelske hærfører: fordriv med guddommelig kraft Satan, og de andre onde ånder, som til sjælenes ulykke strejfer omkring i verden, og kast dem i helvede. Amen.