Efter onsdagens generalaudiens henledte pave Frans opmærksomheden på den internationale mindedag for Holocaust, på årsdagen for befrielsen fra nazisternes koncentrations- og udryddelseslejr i Auschwitz-Birkenau.
”I dag mindes vi ofrene for Holocaust og alle dem, der blev forfulgt og deporteret af det nazistiske regime”, sagde paven i forbindelse med generalaudiensen.
I anledning af Holocaust-mindedagen, der markeres årligt den 27. januar - på årsdagen for de sovjetiske styrkers befrielse af Auschwitz-Birkenau, nazisternes største koncentrations- og udryddelseslejr under 2. Verdenskrig.
“At huske er et tegn på menneskelighed”, sagde paven. “At huske er et tegn på civilisation. At huske er et vilkår for en bedre fremtid i fred og broderskab”.
”At huske vil også sige at være forsigtig, fordi disse ting kan ske igen. Det begynder med ideologiske forestillinger om at ville redde et folk og ender med at ødelægge folket og menneskeligheden”.
Paven advarede om, at vi skal være opmærksomme på “hvordan denne vej til død, ødelæggelse og brutalitet begynder”. Paven gentog sit budskab fra Holocaust-mindedagen sidste år og opfordrede alle til at markere dagen ved at bede og huske, og gentage ordene ‘aldrig igen!’ i deres hjerter.
“I lyset af denne enorme tragedie er ligegyldighed ikke tilladt - det er en pligt at huske!”.
Pave Frans besøgte Auschwitz-Birkenau lejren under sit besøg i Polen i 2016. Han er den tredje pave, der har besøgte stedet. Tidligere har paverne Johannes Paul II og Benedikt XVI besøgt koncentrations- og udryddelseslejren.
Frans’ besøg blev præget af dyb stilhed, som begyndte, da han gik gennem porten til lejren, der bærer skiltet det berygtede slogan: ‘Arbeit macht frei’. Han bad i stilhed i den celle, hvor den hellige pater Maximilian Kolbe OFS, der gav sit liv for en medfange i lejren, boede. Paven mødtes herefter med mennesker, der havde overlevet opholdet i Auschwitz.
Paven på mindedagen for Holocaust: “At huske er en betingelse for en fremtid i fred”
