Pave Frans’ 33. apostoliske rejse, fra fredag den 5. til mandag 8. mars, går til Irak. Det er første gang en pave besøger Irak. Turen anses for at være en af pavens vigtigste og vanskeligste rejser, på grund af sikkerhedssituationen og pandemien, samtidig er turen en opfyldelse af pave Johannes Paul II’s gamle ønske.
Rejsen kan omsider gennemføres efter en længere udsættelse, og Irak forbereder sig på at modtage paven, melder VaticanNews. Pave Frans kommer som pilgrim, for at bede sammen med den lokale kirke og for at bekræfte dem i troen. Han kommer også for at fremme fred og forsoning i et land som i årtier har været stærkt prøvet af splittelse og krig, hvilket rejsens motto vidner om: “Vi er alle brødre og søstre”. Rejsen starter i dag, fredag morgen, med afrejse fra Rom og pavens fly lander i Bagdads internationale lufthavn om eftermiddagen.
Hærget af konflikter
Pave Frans’ besøg finder sted i solidaritet med landets pressede kristne minoritet, og som en udstrakt hånd til den muslimske majoritetsbefolkning, skriver NTB.
Besøget sker mens Irak, som har været hærget af konflikter i flere årtier, står overfor en ny dødelig bølge med coronasmitte og fornyet vold i landet.
Landets kristne befolkning er hårdt præget af religiøs forfølgelse. I 2003 talte de 1,5 millioner, og i dag er de kun 400.000.
Den 84-årige pave har planer om at udtrykke solidaritet med dem og resten af Iraks 40 mio. indbyggere i løbet af en række intense dage med rejse- og besøgsaktiviteter i hele landet.
Baba al-Vatican
Flere steder, fra Bagdads centrum og til shiamuslimernes hellige by Najaf, er der som optakt til pavesøget ophængt bannere med billeder af pave Frans og hans hans arabiske titel ‘Baba al-Vatican’.
Fra profeten Abrahams fødeby, Ur, der ligger i ørkenen i den sydlige del af landet, til hærgede kristne byer i den nordlige del af landet, bliver der anlagt nye veje og kirker bliver genopbygget i områder, der aldrig tidligere har haft så fornemt besøg.
Ældgamle rødder
“Pavens budskab er, at Kirken står sammen med dem, der lider. I Irak er der blevet begået forbrydelser mod menneskeheden”, siger Najeeb Michaeel, ærkebiskop i en kaldæisk-katolsk kirke i Mosul i den nordlige del af landet.
Iraks kristne samfund er et af de ældste og mest mangfoldige i verden. Kaldæiske katolikker og andre katolikker udgør ca. halvdelen, mens ortodokse armenske protestanter er blandt de andre grupper.
I 2003, da den USA-ledede invasion væltede diktator Saddam Hussein, udgjorde de kristne ca. 6 procent af landets godt 25 mio. indbyggere. Men samtidig med, at sekterisk vold tvang minoritetsbefolkningen til at flygte, voksede landets befolkning betydeligt. Den kristne befolkning udgør nu kun 1 procent, ifølge menneskerettighedsorganisationen Hammurabi.
Kristi sprog
Hovedparten af de kristne samler sig i provinsen Nineveh i det nordlige Irak, hvor mange stadig taler en aramæisk dialekt - det sprog, som Jesus selv talte. Jihadistoprørere fra Islamisk Stat tog kontrollen over Nineveh-sletten i 2014, og sagde til indbyggerne, at de enten måtte konvertere til islamisk tro eller dø.
Pave Frans talte dengang om en militær indgriben mod Islamisk Stat, og talte om at besøge Nordirak i solidaritet med den kristne befolkning dér. Turen blev aldrig til noget, men Frans har nøje fulgt med i situationen i Irak og fordømte drabet på ikke-bevæbnede demonstranter under de store demonstrationer mod regeringen i 2019.
Pave Johannes Paul II havde planlagt at besøge Irak i 2000, men Saddam Hussein afbrød brat besøget. Hans efterfølger, Benedikt XVI, viste aldrig nogen stor interesse for at rejse til landet.
Kort efter at være blevet valgt til pave i 2013, blev Frans af Mosuls katolske patriark Louis Sako opfordret til at besøge Irak. Præsident Barham Saleh kom med en officiel invitation i 2019, i håbet om at paven kunne hjælpe landet med ‘lindring’ efter årevis med vold.
Pave Frans kæmper for at forbedre forholdene mellem de forskellige trosretninger, og han har besøgt flere lande med en muslimsk majoritetsbefolkning, blandt andet Bangladesh, Tyrkiet, Marokko og De Forenede Arabiske Emirater.
Han mødte i 2019 sheik Ahmed al-Tayyeb, storiman ved al-Azhar-instituttet i Cairo, verdens førende sunnimuslimske institution og universitet. De to underskrev en opfordring til en tættere dialog mellem kristne og sunnimuslimer.
Pave Frans håber, at rejsen til Irak kan åbne en lignende dør til shiamuslimerne, som på verdensplan tæller ca. 200 millioner, og er majoritetsgruppen i Irak.
Et tætpakket program
Turen til Irak bliver paven Frans’ første efter pandemien, og den bliver tætpakket.
Han lander i dag i Bagdad med et sikkerhedsteam og en følge på 75 journalister, som alle ligesom paven er blevet vaccineret. I løbet af tre dage skal han fejre messe i Bagdad, kurdernes hovedby Erbil og Uri.
Iraks sundhedsmyndigheder registrerer for tiden omkring 4.000 nye smittetilfælde hver dag. Landet har indført strenge udgangsforbud om natten og fuld nedlukning under hele pavebesøget.
Der vil være afstandskrav ved alle ceremonierne i kirken, og for at deltage skal man have registreret sig flere uger i forvejen.
Kilde: Reuters/katolsk.no