”Ikke på nuværende tidspunkt og ikke i den nærmeste fremtid”. Pave Frans har i de sidste uger i juli i flere interviews aflivet alle rygter om sin afgang. Hans planlagte rejse til L’Aquila og gravstedet for pave Celestine V, den første pave, der trådte tilbage i 1294, er rent tilfældigt. Selv om han i bund og grund ikke udelukker at træde tilbage og respekterer sin forgænger Benedikt XVI’s beslutning, ønsker pave Frans at fortsætte. Der er således planlagt apostoliske rejser i sensommeren, herunder et møde med Moskvas patriark Kirill i Kasakhstan og et muligt besøg i Ukraine.
Det kommende konsistorium den 27. august, hvor der skal kreeres tyve nye kardinaler, er imidlertid en anden sag. Den usædvanlige dato midt i den italienske sommerferie og det efterfølgende møde den 29.-30. august om den nye kuriereform giver anledning til spekulationer. Handler disse dage i virkeligheden om en detaljeret gennemgang af den apostolske konstitution Praedicate Evangelium, som trådte i kraft ved pinse, eller ligger der noget andet bagved? ”Der vil blive offentliggjort ’noget stort’, men ingen tilbagetrædning”, siger en insider fra Vatikanet.
Spekulationerne er i gang
En teori kunne være, at pave Frans ønsker mere konkret at formulere spørgsmålet om en fratræden. Indtil nu findes der ingen bestemmelser i kanonisk lov om et sådant skridt fra en paves side; pave Celestine V’s dekret fra 1294 er vagt formuleret. Dette vakuum er paven utilfreds med. Eksperter i kirkeret ser et behov for en tydeliggørelse. Eksperter fra flere lande, som mødtes i Italien, stak allerede sidste år hovederne sammen og har formuleret et forslag.
På en internetplatform har eksperterne præsenteret deres idéer i den kirkeretslige diskussion. De fastslår, at en tilbagetrækning skal være uigenkaldelig og i bedste fald skriftligt forelagt en forsamling af kardinaler. I dette tilfælde ville den afgående pave miste alle sine embeder, selv ærestitler. Han ville så ikke længere være pave eller kardinal, men blot biskop emeritus af Rom. Det kunne netop være det, som pave Frans overvejer med hensyn til en eventuel tilbagetræden – modsætning til sin forgænger Benedikt XVI.
En mulig reform af konklavet
Pave Frans’ vanskelige tarmoperation sidste år rejste spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis paven – midlertidigt eller permanent – blev ude af stand til at varetage sine opgaver eller fx faldt i koma. Det kunne betyde, at ledelsen af Kirken i en midlertidig periode, hvor paven var svagelig, skulle overgå til kardinalkollegiet. Den skulle da forvaltes af en gruppe på fem kardinaler, der ville overtage pavens officielle opgaver. I mellemtiden vil pavens helbredstilstand blive overvåget af en gruppe internationale læger. Hvis den vurderede, at han sandsynligvis ville være uarbejdsdygtighed permanent, skulle det – med en passende overgangsperiode på fx seks måneder – afgøres af kardinalerne. Først da kunne pavedømmet anses for at være vakant.
Alle disse vanskelige overvejelser kunne pave Frans tænkes at ville fremlægge for kardinalforsamlingen. Det er også tænkeligt, at det ”store” vil resultere i, at pave Frans vil foreslå de forsamlede kardinaler reform af det næste pavevalg. Den sidste gennemgribende reform af konklavet blev vedtaget af Johannes Paul II og trådte i kraft i 1996. Den polske pave gennemførte, at deltagerne skulle have bedre indkvarteringsforhold og afskaffede kroningen. Han ændrede ikke konklavets sammensætning, og han inkluderede heller ikke bispesynoden, hvilket blev debatteret. I løbet af sin embedsperiode foretog Benedikt XVI kun mindre ændringer i bestemmelserne, især med hensyn til to tredjedeles flertallet.
Under sine udnævnelser til det bestående kardinalkollegium i løbet af sit pontifikat gjorde han dets sammensætning yngre og gjorde det mere internationalt. [...]
Med en reform af konklavet vil pave Frans gå en anden vej end sin forgænger. Alt dette er stadig spekulationer – men måske ikke så længe endnu.
Tekst: Signum.se