Pavens bønsintention for september: ”For mennesker, der lever på kanten af samfundet”

commons.wikimedia.org

Pave Frans offentliggjorde tidligere på ugen sine bønneintentioner for september måned, og opfordrer alle til at bede og hjælpe mennesker, der lever på kanten af samfundet.

”Lad os bede for disse mennesker, der lever på kanten af samfundet under umenneskelige forhold, at de ikke bliver forsømt af institutioner og aldrig bliver smidt ud”.

I videoen, som er produceret af pavens verdensomspændende bønsnetværk, reflekterede paven over den ligegyldighed, som mange marginaliserede mennesker må udholde.

”En hjemløs, der dør på gaden, vil aldrig være at finde blandt de største nyhedshistorier i søgemaskiner eller nyhedsudsendelser”, beklager han og undrer sig over, hvordan vores samfund har nået et sådant niveau af ligegyldighed.

Frans tilskriver denne ligegyldighed den ”brug-og-smid væk-kultur, han ofte taler om, hvor millioner af mænd og kvinder ikke er noget værd i forhold til økonomiske goder”.

Paven siger videre, at vore ”nakker vil blive helt stive af at se den anden vej for at undgå at se denne virkelighed i øjnene”.

Frans opfordrer derefter alle til at være opmærksomme på mennesker, der er marginaliserede, hvad enten det er på grund af ”fattigdom, afhængighed, psykisk sygdom eller handicap”.

”Lad os fokusere på at acceptere og byde alle mennesker, der har brug for det, velkommen”, siger han.

Som svar på denne ligegyldighed Frans på en ”kultur, hvor man byder én velkommen, beskytter, giver husly og tilbyder én kærlighed og menneskelig varme”.

Paven slutter med at opfordre alle kristne til at bede for de mennesker ”på kanten af samfundet, som lever under umenneskelige forhold”.