Pavens postsynodale skrivelse om Amazonas offentliggjort

I dag, onsdag den 12. februar, offentliggjordes pave Frans’ postsynodale skrivelse Querida Amazonía (Du kære Amazonas). Skrivelsen er pavens egne refleksioner og kommentarer til slutdokumentet fra efterårets bispesynode om Amazonasregionen.

Pavens skrivelse har været imødeset med stor interesse, ikke mindst hvordan Frans forholder sig til synodens overvejelser om hhv. gifte præster og kvindelige diakoner. Lad det være sagt med det samme: paven berører slet ikke spørgsmålene i sin nye skrivelse.

Baggrund
Under overskriften ’Amazonas – nye veje for Kirken og for en integreret økologi’ behandlede sidste efterårs synode i Vatikanet blandt andet de økologiske og sociale konsekvenser af rovdriften i Amazonas, og synodedeltagerne drøftede Kirkens pastorale indsats blandt regionens indfødte befolkninger.

I synodens slutdokument anbefalede de 280 deltagere, i lyset af den udtalte præstemangel i visse afsidesliggende områder i regionen, at man i visse tilfælde burde dispensere fra det obligatoriske cølibat for præster, og tillade at præstevie gifte diakoner. Desuden anbefalede synoden, at man styrkede ordenssøstres og andre kvinders rolle som ledere af lokale menigheder, og at man også gav dem andre vigtige opgaver i Kirkens liv i Amazonas. Synoden efterlyste også en fornyet refleksion over muligheden for at ordinere kvinder til diakoner, og en større erkendelse af den oprindelige befolknings egne traditioner i Kirken.

Kort resumé af Querida Amazonía
Pave Frans’ postsynodale skrivelse fylder 38 sider og er inddelt i fire hovedafsnit, som hver indeholder en drøm for fremtiden. I dokumentets indledning skriver paven, at han med vilje ikke har valgt at citere direkte fra synodens slutdokument, fordi han gerne vil have folk til selv at læse slutdokumentet (nr. 3). Paven udtrykker håbet om, at synodens arbejde vil bære megen frugt og vil kunne anvendes ikke alene Amazonas, men i Kirken over hele verden (nr. 4). Samtidig fremhæver han, at Kirken har brug for at have sine egne særegne kulturelle kendetegn i de forskellige kulturer (nr. 6).

Det første hovedafsnit (’A Social Dream’) er en drøm om en fremtid med social retfærdighed. Afsnittet reflekterer over følgerne af kolonialiseringen af Amazonasregionen. Både indenlandske og udenlandske virksomheder, som opererer i regionen, udviser store svigt ved ikke at respektere de oprindelige befolkningers rettigheder. Paven siger, at man må lægge den kolonialistiske mentalitet bag sig til fordel for en ånd af solidaritet og retfærdighed, og her har Kirken med sin profetiske røst en stor opgave at spille.

Det andet hovedafsnit (’A Cultural Dream’) er en drøm om en fremtidig kultur præget af den righoldige visdom, som findes i de oprindelige befolkningers egne kulturer. I afsnittet advares mod faren ved at leve et liv, der ikke er forankret i ens historiske rødder.

Det tredje hovedafsnit (’An Ecological Dream’) er en drøm om en økologisk bæredygtig fremtid. I denne del skinner pavens eget stærke engagement for miljøspørgsmål igennem, sådan som det kommer til udtryk i hans encyklika Laudato si’ (Lovet være du) fra 2015.

Det fjerde hovedafsnit (’An Ecclesial Dream’) er en drøm om Kirkens fremtidige liv i Amazonas. Centralt for Kirkens liv er evangeliets glade budskab om frelse, og ikke en samling moralske regler (nr. 63). Spørgsmålet om troens inkulturation berøres også i dette afsnit, og paven taler om behovet for en modig åbenhed overfor Helligåndens tilskyndelser, så evangeliseringen ikke sammenkædes med udbredelse af kun én bestemt kultur. Her kommer paven også ind på spørgsmålet om hvordan den oprindelige befolknings egne sakrale symboler kan anvendes, ”renses og udvikles”, så man derfor undgår risikoen for afgudsdyrkelse (nr. 79). Paven kommer også ind på spørgsmålet om, hvordan man fremmer uddannelsen af præster fra de oprindelige befolkninger, hvordan man fremmer kaldet til det gudsviede liv i området, og hvordan man styrkes kvindernes rolle i Kirken i Amazonas.

Til slut kan nævnes, at pave Frans færdiggjorde Querida Amazonía den 27. december. Siden har dokumentet været en tur forbi Troslærekongregationen og er siden oversat til hovedsprogene. I en del medier har der været rygter om, at visse afsnit af pavens dokument – spørgsmålet om præsternes cølibat – skulle være omskrevet efter offentliggørelsen af kardinal Robert Sarahs bog Des profondeurs de nos cœurs, som udkom på fransk i sidste måned. Disse rygter har dog intet på sig, da ordlyden i pavens dokument ikke er ændret siden han satte det sidste punktum den 27. december.

Querida Amazonía kan læses i sin helhed på engelsk via dette link:

En udførlig redegørelse på svensk af pavens nye dokument finder man på Vatican News via dette link:

Resumé: Signum.se

<- Tilbage til nyhedslisten