Påsken, som betyder ’overgang’, giver os energi og en hidtil uset styrke på vor vej mod den opstandne Herre. Det sagde pave Frans i sit traditionelle påskebudskab påskesøndag.
Kære brødre og søstre, Kristus er opstanden!
I dag forkynder vi, at han, vort livs Herre, er ”opstandelsen og livet” for verden (jf Joh 11,25). Det er påske, som betyder ’overgang’, for i Jesus fandt den afgørende overgang for menneskeheden sted: overgangen fra døden til livet, fra synd til nåde, fra frygt til tillid, fra opgivelse til fællesskab. I ham, tidens og historiens Herre, ønsker jeg fuld af glæde i mit hjerte at sige: Glædelig påske til alle!
Må denne påske blive for hver enkelt af jer, kære brødre og søstre, især for alle de syge og alle de fattige, alle ældre og alle, der gennemlever prøvelser og modgang, en overgang fra trængsel til trøst. Vi er ikke alene: Jesus, den levende, er med os for evigt. Må Kirken og verden glæde sig, for i dag er vort håb ikke længere knust mod dødens mur, for Herren har åbnet en bro over til livet for os. Ja, brødre og søstre, påskesøndag blev verdens skæbne forandret, og i dag – som i år også falder sammen med den mest sandsynlige dato for Kristi opstandelse – kan vi af ren nåde glæde os over at fejre den vigtigste og smukkeste dag i historien.
Kristus er opstanden, han er sandelig opstanden – som den traditionelle påskehilsen i Østens kirker lyder. Khristós anésti! Ordet ’sandelig’ fortæller os, at håbet ikke er en illusion, men sandhed! Og at menneskeheden fra og med påsken har fundet nyt håb og er begyndt at bevæge sig hurtigere. De første vidner til opstandelsen viser os dette ved deres eksempel. Evangelierne fortæller os om kvindernes store hast denne påskesøndag, da de ”løb hen for at fortælle hans disciple det” (Matt 28,8). Og efter at Maria Magdalene ”løb hen til Simon Peter” (jf Joh 20,2), løb Johannes og Peter sammen (jf vers 4) hen til det sted, hvor Jesus var blevet begravet. Og om aftenen påskesøndag, efter at have mødt den opstandne på vejen til Emmaus, begav de to disciple sig ”med et samme” (jf Luk 24,33) afsted og skyndte sig flere kilometer op ad bakke og i mørke, drevet af den ukuelige påskeglæde, der brændte i deres hjerter (jf vers 32). Den samme glæde, som fik Peter til ved Galilæas søs bred ikke at forblive i båden sammen med de andre, da han så den opstandne Jesus, men straks kastede sig i vandet for at komme hen til ham så hurtigt som muligt (jf Joh 21,7). I påsken sætter vi altså farten op, vor vandring bliver et kapløb, for menneskeheden ser målet for sin rejse og meningen med sin skæbne, Jesus Kristus, og opfordres til at skynde sig hen imod ham, der er verdens håb.
Lad også vi skynde os fremad, lad os vokse i gensidig tillid: tillid mellem mennesker, tillid mellem folk og nationer. Lad os overraskes af påskens glade budskab, af det lys, der skinner ind i dunkelheden og mørket, som verden alt for ofte er indhyllet i.
Lad os skynde os at overvinde konflikter og splittelse, og åbne vore hjerter for dem, der har mest brug for det. Lad os skynde os ad fredens og broderskabets veje. Lad os glædes over de konkrete tegn på håb, som kommer fra mange lande, herunder de lande, der hjælper og tager imod dem, der flygter fra krig og fattigdom.
Men der er stadig mange snublesten langs vejen, der gør det vanskeligt og udmattende at skynde sig mod den opstandne. Til ham retter vi vor bøn: Hjælp os til at ile mod dig! Hjælp os til at åbne vore hjerter!
Hjælp det elskede ukrainske folk til at gå mod fred og spred påskens lys over det russiske folk. Trøst de sårede og alle dem, der har mistet deres kære som følge af krigen, og sørg for, at fanger må vende helskindet hjem til deres familier. Åbn hele det internationale samfunds hjerte, så det bestræber sig på at sætte en stopper for denne krig og alle blodige konflikter i verden – startende med Syrien, der stadig venter på fred. Hjælp dem, der er ramt af det voldsomme jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Lad os bede for dem, der har mistet slægtninge, venner og hjem: Må de modtage trøst fra Gud og hjælp fra nationernes familie.
På denne dag overlader vi til dig, Herre, byen Jerusalem, det første vidne til din opstandelse. Jeg er dybt bekymret over angrebene i disse sidste dage. De truer den længe ventede atmosfære af tillid og gensidig respekt, som er nødvendig for at genoptage dialogen mellem israelere og palæstinensere, så der kan herske fred i den hellige by og i hele regionen.
Herre, hjælp Libanon, som fortsat søger stabilitet og enhed, så det må overvinde sine splittelser, og så alle dets borgere kan arbejde sammen til landets fælles bedste.
Og glem ikke, Herre, det elskede folk i Tunesien. Husk især de unge og dem, der lider under sociale og økonomiske problemer, så de ikke mister håbet, men deltager i opbygningen af en fremtid med fred og broderskab.
Ret blikket mod Haiti, som i flere år har været ramt af en alvorlig sociopolitisk og humanitær krise, og støt de politiske aktørers og det internationale samfunds bestræbelser på at finde en varig løsning på de mange problemer, som dens hårdt prøvede befolkning er ramt af.
Styrk freds- og forsoningsprocesserne i Etiopien og Sydsudan, og bring volden i Den Demokratiske Republik Congo til ophør!
Hjælp, Herre, alle de kristne samfund, der i dag fejrer påske under særlige omstændigheder, fx i Nicaragua og Eritrea, og husk alle dem, der er forhindret i frit og offentligt at kunne bekende deres tro. Trøst ofrene for den internationale terrorisme, især i Burkina Faso, Mali, Mozambique og Nigeria.
Og hjælp, Herre, Myanmar, hjælp landet til at følge fredens veje og oplys de ansvarliges hjerter, så retfærdigheden må ske fyldest for de længe lidende rohingyaer.
Trøst de flygtninge og de deporterede, politiske flygtninge og migranter, især de mest sårbare, samt alle, der lider af sult, fattigdom og de dårlige eftervirkninger af narko- og menneskehandel og forskellige former for slaveri. Inspirer, Herre, dem, der har ansvaret for nationerne, så ingen mand eller kvinde bliver diskrimineret eller får deres værdighed krænket, og så disse sociale sår må blive helet gennem fuld respekt for menneskerettigheder og demokrati, så alene borgernes fælles bedste bliver tilstræbt, og så sikkerhed og de nødvendige betingelser for dialog og fredelig sameksistens bliver garanteret.
Brødre og søstre, må vi også genvinde vor følelse af at være undervejs, så håbets puls må stige og vi må smage himlens skønhed! Lad os i dag udøse vore kræfter, så vi må vandre i godhed mod den Gode, der aldrig svigter os. Og hvis – som én af vore forfædre skrev for længe siden – ”den største synd er ikke at tro på opstandelsens kraft” (den hellige Isak af Nineve, Sermones ascetici, I, 5), så lad os tro i dag: ”Herren er opstanden, det ved vi med vished”. Vi tror på dig, Herre Jesus, vi tror på, at med dig genfødes håbet, og at rejsen fortsætter. Du, livets Herre, må du opmuntre os i vor vandring og gentage for os, som du gjorde det for disciplene påskeaftenen: ”Fred være med jer” (Joh 20,19.21). Fred være med jer! Fred være med jer!