Petersbroderskabet får tilladelse

Fra pavens audiens med repræsentanter fra Petersbroderskabet. Pater Benoît Paul-Joseph (til venstre) og pater Vincent Ribeton sammen med pave Frans. Foto: Petersbroderskabet.

På trods af de seneste tiltag for at regulere brugen af den traditionelle latinske messe, udsendte paven tidligere på måneden et dekret, der fritager medlemmerne af Petersbroderskabet, som har en særlig tilknytning til den traditionelle liturgi, fra restriktionerne i fejringen af messen efter den ekstraordinære form som angivet i motu proprio’et Traditionis custodes. Det oplyser broderskabet selv på deres hjemmeside.

Petersbroderskab (FSSP) har hovedsæde i Schweiz og har status som et selskab for apostolisk liv med pavelig godkendelse. Det blev grundlagt i 1988, da tolv præster fra Skt. Pius X præstebroderskabet brød med bevægelsen da dets grundlægger, ærkebiskop Marcel Lefebvre, i strid med kirkeretten valgte at vie fire biskopper uden pavelig godkendelse.

Selv om fejring af latinsk messe efter den ekstraordinære form ligger indlejret i FSSP’s karisma og nedfældet i dets statutter, er præstebroderskabet forblevet tro mod Rom og Petersembedet.

Ifølge kommunikéet fra FFSP den 21. februar havde to af dets repræsentanter, pater Benoît Paul-Joseph, superior for det franske distrikt, og pater Vincent Ribeton, rektor for dets seminar i Wigratzbad, et timelangt møde med pave Frans, hvor de diskuterede de seneste restriktioner i fejringen af den traditionelle liturgi.

Sidste år strammede paven tilladelsen til at fejre latinsk messe efter den ekstraordinære form, hvis brug ellers var blevet liberaliseret under hans forgænger, pave Benedikt XVI.

Vatikanet har endnu ikke offentliggjort dekretet.