Peterskirken juleaften: Midnatsmessen fremrykkes

Den traditionelle midnatsmesse i Peterskirken juleaften fremrykkes i år med to timer, så de troende kan nå hjem inden udgangsforbuddet træder i kraft.

Normalt begynder messen juleaften kl. 21.30, men i år begynder pave Frans kl. 19.30. Hermed har kirkegængerne én time til at nå hjem efter messens afslutning. Efter kl. 22 er der udgangsforbud i hele Italien på grund af pandemien.

I år er der desuden begrænset adgang til juleaftensmessen og de andre messer, som pave Frans fejrer før og i julen.

Første juledag velsigner paven de troende i byen (Rom) og verden – Urbi et orbi – fra balkonen over Peterspladsen.

Pavens program i juledagene kan læses her (på svensk)