Skabelsenstiden 2021

Et hjem for alle? Foto: Vatikanets medier.

Også i år opfordres kristne over hele verden til at markere ’Skabelsestiden’ som løber fra den 1. september til den 4. oktober. Den 1. september er Verdensbededagen for Skaberværket og 4. oktober er festdagen for den hellige Frans af Assisi.

I år er temaet ”Et hjem for alle. Forny Guds oikos”. Det græske ord oikos betyder ’hus’, ’hjem’, ’husholdning’ og ’familie’.

Skabelsestidens engelsksprogede hjemmeside forklares temaet således:

”Ligesom salmisten forkynder vi kristne, at jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren (jf Sl 24,1). Den nuværende klimakrise fremskynder imidlertid den økologiske ustabilitet og fører til tab af habitater for millioner af arter, og mennesker med hjem, som er udsat for klimakonflikter, tab og ødelæggelser.

Som troende forpligter vores dåbsløfte os til at opdyrke og passe Guds have og deltage i fornyelsen af hele den beboede verden, således at livet kan blomstre og alle have et retmæssigt og bæredygtigt hjem.

Ved at fokusere vores undertema på oikos-begrebet håber vi at fremhæve det holistiske ved de mange relationer, som knytter livets væv sammen. På hele den beboede jord (oikoumene) opfordrer Kirken (oikoumene) alle husholdninger og samfund (oikos) til at gøre vore politiske, sociale og økonomiske systemer (oikonomia) til retfærdige og bæredygtige livsøkonomier, i respekt for vort fælles hjems begrænsninger og de vitale økonomiske grænser (oikologia).

Forhåbentlig vil Skabelsestiden forny vort dåbsløfte os til at drage omsorg og stræbe efter et økologisk vendepunkt således, at livet kan blomstre og alle skabninger kan finde deres plads og trivsel i vort fælles hjem”.

Årets logo er Abrahams telt som symboliserer ”et hjem for alle”. Abraham og Sara var gæstfrie og åbnede deres telt for de tre fremmede, som viste sig at være Guds engle (1 Mos 18). ”Ved at åbne deres hjem for alle blev deres overordentlige gæstfrihed en kilde til stor velsignelse”.

Økologisk omvendelse” defineres af Laudato si’-bevægelsen som ”en hjertets og sindets forandring således, at menneskene fatter større kærlighed til Gud, hinanden og til skaberværket. Det er en proces at erkende vort medansvar for den sociale og økologiske krise og at handle på fællesskabsfremmende måder: Det er at helbrede og forny vort fælles hjem”.

Efter Angelus søndag den 29. august takkede pave Frans medlemmerne af Laudato si’-bevægelsen, som han havde mødt få dage tidligere, og han mindede om Verdensbededagen for skaberværket og Skabelsestiden.

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/POlSJOdg9qU" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>