Julen er sansernes, mindernes og glædens tid – men også savnets og sorgens. Ny kogebog præsenterer 24 juleretter fra hele verden sammen med stærke små portrætter af de mennesker, som har bragt disse retter – og deres kristne tro – til Danmark
"I min familie var der mange traditioner forbundet med julen. Når den første stjerne viste sig på himlen, satte vi os til bords. Vi begyndte med en bøn, hvor vi takkede Gud for alt. Juleaften skulle der være 12 retter – én ret for hver af Jesu 12 disciple. Det var den sidste dag i julefasten, så det var retter uden kød. Den vigtigste ret var hvedegrøden kutia. Den spiste vi altid først.” Sådan fortæller den græsk-katolske ukrainske præst Vasyl Tykhovych i kogebogen Jul i mange lande – migrantmenigheder deler juleopskrifter og traditioner, som Tværkulturelt Center har udgivet. Sammen med sin kone Svetlana har han valgt at give opskriften på netop ukrainsk hvedegrød, lavet på hvedekerner, birkes, valnødder, honning, rosiner og halva (sesam- eller solsikkebaseret masse), og derudover fortæller han om sin barndoms jul i Ukraine, hvor han voksede op i en kristen familie med både ortodokse og græsk-katolske medlemmer.
I den smukt illustrerede og indbydende bog præsenteres i alt 24 forskellige juleretter fra lige så mange lande, sammen med små portrætter af mennesker, for hvem denne ret har en særlig betydning for deres julefejring – og med fakta om de kirkesamfund og den migrantgruppe, vedkommende tilhører.
Armenske juleris og ghanesisk peanutsuppe
De medvirkende er kristne med rødder i et væld af meget forskellige lande og kirkesamfund – fra Armenien over blandt andet Brasilien, Burundi, Eritrea, Finland, Indonesien, Iran, Pakistan og Serbien til USA. Her er søde, stærke og syrlige retter, bagværk, sammenkogte retter, veganske måltider og retter med masser af kød. Armenske juleris med rosiner, assyriske julekager med sirup og kardemomme, brasiliansk julekylling med forårsløg og bacon, congolesisk kyllingesuppe, etiopisk fladbrød, finske julestjerner med kogte kartofler og svesker, ghanesisk peanutsuppe med riskugler, irakiske dadelkager og iransk urtesuppe. Og meget mere.
Til retterne knytter sig lige så forskellige traditioner og minder. Læs for eksempel her, hvad Gabriela Nistor fra Rumænien fortæller om juleminderne fra sit oprindelsesland: ”Den 20. december var det Sankt Ignatius’ dag, hvor den særligt udvalgte julegris måtte lade livet. Selv om perioden op til jul er fastetid i den ortodokse kirke, er denne skik så vigtig, at kirken vender det blinde øje til. Når grisen var slagtet, blev der serveret et udendørs festmåltid. I Rumænien spiser vi svinekød til næsten alle måltider i julen.
Den 24. december om aftenen blev der pyntet op. Duften af appelsiner minder mig altid om jul, fordi vi pyntede op med appelsiner alle steder. Også under juletræet lå de og duftede.”
Julecarols i Pakistan
Bogens fortællinger handler om dufte og smag, om familiefejringer og fællesskab med de fattige, om kirkegang, salmesang og stærke traditioner. For nogle var julen også forbundet med en bevidsthed om at tilhøre en trængt minoritet; det gælder fx Rukhsana Naveed, der er født i 1984 i Lahore i Pakistan og i dag er en del af en pakistansk menighed i Emdrup Kirke. Om julefejringen i Pakistan fortæller hun: ”Den 24. december om aftenen tog alle flot nyt tøj på og samledes til
midnatsgudstjeneste i kirken. Gudstjenesten mundede ud i en stor fest uden for kirken bagefter. Juledag besøgte de kristne familier hinanden og ønskede Christmas Mubarak, sang carols og spiste julekager. Julemaden varierede, men man serverede altid det bedste, man havde. Ikke alle havde råd til at give børnene en gave eller spise stor julemiddag, men vi hjalp hinanden og gav gerne penge eller mad til dem, der manglede. Det gør vi også her i Danmark.”
Jul på asylcentret
For nogle er kristendommen først kommet til dem sent i livet, og juletraditioner er derfor noget, de har fået som voksne, ofte uden for deres oprindelsesland. Det gælder fx Negin Gholami, der har kurdiske rødder og er født i 2004 i det vestlige Iran i en familie, der tilhørte yarsani-religionen. I dag bor hun på Udrejsecenter Avnstrup ved Hvalsø sammen med sine forældre og sine to søskende. Hun blev døbt i Nyborg Kirke i december 2016. Om sin oplevelse af at fejre jul fortæller hun: ”Jeg havde ikke engang hørt om julen, før min far, der havde været i Norge i en årrække, fortalte mig om den. Da jeg var 11 år, flygtede vi til Danmark. Vi ankom sidst på året, og jeg glædede mig til at se et juletræ og alt det andet, som min far havde fortalt mig om. Jeg husker, hvordan alle på asylcentret samledes til en stor julefest, hvor vi dansede om et træ. Dengang var jeg endnu ikke kristen, så for mig var det bare en stor og anderledes social begivenhed midt i alt det nye. Da jeg blev kristen,
fik julen en helt anden betydning. Julen er stadig en stor social begivenhed, og i min familie samler vi alle vores venner og familiemedlemmer i vores lejlighed på asylcentret til et overdådigt julebord fyldt med al den mad, man kan forestille sig.”
Traditionernes og troens styrke
De 24 juleretter er indbydende, spændende og forskelligartede. Ikke alle er helt enkle at tilberede, men opskrifterne er fint beskrevet, og der er billeder af de færdige retter, som også kan hjælpe en uerfaren kok. Og selv hvis man – som jeg – næppe får lavet ret mange af retterne, er bogen værd at fordybe sig i. Fordi den minder om, at troen og fællesskabet omkring troen ikke kun skabes med ord, men i høj grad via kropslige, fælles erfaringer. Ritualer, måltider og traditioner forankrer troen i kroppen og erindringen og skaber forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Bogen er også værd at bruge tid på, fordi den minder om troens styrke. Det er bevægende at læse om de afsavn og de afgrunde af frygt, lidelse og tab, som mange af de medvirkendes tro har måttet strække sig over. Måltidet og traditionerne hjælper både med at bygge bro til barndommen og skabe håb for fremtiden. De skaber nye fællesskaber og minder samtidig om den skønhed, der findes i kristendommens mange forskellige kulturelle udtryk.
I en dansk-katolsk sammenhæng kan bogen være en påmindelse om, hvor rige traditioner vi har i vores menigheder – og i det kristne fællesskab i det hele taget. Og den kan være en inspiration til at invitere en fremmed med ved bordet. Bogen er nemlig også et vidnesbyrd om Tværkulturelt Centers imponerende arbejde med at skabe kontakt mellem danskere og kristne migranter. Også hvad det angår, kan bogen være en inspiration at række ud til hinanden og skabe samhørighed på tværs af nationaliteter, kulturer og sprog.
Tekst: Malene Fenger-Grøndahl
--------
Jul i mange lande. Migrantmenigheder deler juleopskrifter og traditioner
Opskrifter, interviews og redaktion: Ann Juul Kjestrup og Birthe Munck-Fairwood. Udgivet af Jul i mange lande. Migrantmenigheder deler opskrifter og traditioner. 84 sider: 100 kr + porto. Kan bestilles hos Tværkulturelt Center, Infotvaerkulturelt-center.dk