Et familiemedlem er død, eller man er selv alvorligt syg. Det kniber med pengene, eller man er blevet skilt. Der er problemer i familien - eller marsvinet er lige død. Der tales om både stort og småt, når telefonen ringer i SOS Forbønstjeneste. Den startede i 2001 i Esbjerg efter inspiration fra Catholic Bible School i England.
Pionererne var pastor Benny Blumensaat, Maria Truelsen og Grete Sand Nielsen. I næsten tyve år skiftedes de til at sidde ved telefonen torsdag, fredag og lørdag og bede sammen med folk, der ringede ind. Et lille havehus var blevet indrettet til kapel, og her sad de og bad forbøn foran det udstillede sakramente. Åbningsdatoen den 22. maj var velvalgt. Det er den hellige Rita af Cascias dag. I Italien kaldes hun “La Santa Dei Casi Impossibili” - Helgenen for de Umulige Tilfælde.
November 2020 overgik forbønstjenesten til Caritas og Missio, og pt. passer Stine Riegels Læsøe tjenesten sammen med Lisbeth Poulsen torsdag, og pastor Quang fra Missio passer den om søndagen fra kl. 19- 21.
"Jeg er selv vokset op i en ikke-troende familie. Men en dag mødte jeg nogen, der bad for mig og fik mig selv i gang med at bede. Det kom til at betyde meget for mig, og derfor vil jeg gerne prøve at nå ud til de, der ikke har nogle at bede sammen med eller nogle til at bede for dem. Mange af de mennesker, jeg kender, kender, - så vidt de ved - kun mig, der beder for dem. Det er ofte mennesker, der ikke selv beder, men ikke desto mindre er glade for at vide at jeg gør det", siger Stine.
Baggrunden for forbønstjenesten er Jesu løfte om, at hvor der er to eller tre til stede, der vil Han være midt iblandt dem. Forbønslinjen er ikke et terapitilbud. Som forbeder skal man være klar over, at samtalen måske ikke umiddelbart bærer frugt, siger Stine.
SOS Forbøn er så vidt vides, det eneste landsdækkende tilbud om telefonisk forbøn. Den der ringer ind til SOS Forbøn skal opleve, at der bliver lyttet. Måske bliver der stillet uddybende spørgsmål, hvis noget er uklart. Nogle har kun få ord, så man må spørge om lidt mere, mens andre snakker meget, så man på et tidspunkt må spørge: ”Hvad er det, vi nu skal lægge frem for Gud?” Nogle gange føler mennesker sig selv som en byrde for andre, og så må vi minde dem om, at det er først og fremmest Gud, der har valgt dem – og samtidig givet dem Gudstroen. Så beder vi om, at de må få styrke til at bære det, de kæmper med, og til sidst beder vi altid om, at vi må kunne give Guds kærlighed videre til andre, der trænger. Dette også for at bryde den selvoptagethed, der ofte tynger, når man selv kæmper med noget svært, siger Stine.
Som sygeplejerske og kandidat i socialt arbejde, har hun i mange år arbejdet på Københavns Kommunes Afdeling for Lindring, og hun har stor erfaring i at tale med folk i pressede situationer. "Jeg tror jo, at bønnen også hjælper os mentalt til at kunne rumme det hav af informationer og indtryk, de fleste af os får hver dag. Og hjælper os til at rumme afmagten", siger Stine.
Man vil gerne have flere med i SOS Forbøn. Man skal helst være to om hver vagt, da der jo kan være svære samtaler. Man skal selv være praktiserende katolik og kunne hente styrke i sin tro for at kunne passe telefonen. Og vi er meget taknemmelige for alle, der beder for SOS forbøns arbejde, siger Stine, tak!
Lisbeth Rütz
Kunne du selv tænke dig at blive forbeder i SOS forbøn? Ring og hør nærmere hos aktivitetsleder Stine Riegels Læssøe tlf. 26 43 19 08.