Vatikanets statssekretariat har bedt de pavelige nuntier om at dele med biskopperne nogle præciseringen angående pave Frans’ bemærkninger om civile parforhold i en nylig dokumentarfilm.
Præciseringerne forklarer, at pavens kommentar ikke angår det katolske doktrin om ægteskabets natur som en forening mellem en mand og en kvinde, men om bestemmelser i civil lovgivning.
Ordlyden af præciseringen er som følger:
I de seneste par dage har nogle udtalelser i dokumentarfilmen Franceso af instruktøren Evgeny Afineevsky givet anledning til forskellige reaktioner og udlægninger. Vi stiller her nogle punkter til rådighed for dig [den lokale biskop] som vi håber du finder nyttige til at hjælpe folk med at forstå korrekt, hvad Den hellige Fader sagde.
I et interview, han gav for mere end et år siden, besvarede pave Frans to separate spørgsmål på forskellige tidspunkter, men de er blevet redigeret og offentliggjort som ét svar uden at blive sat ind i den sammenhæng, de burde være blevet, og dette har skabt forvirring. For det første har Den hellige Fader lavet en pastoral henvisning til behovet for homoseksuelt orienterede sønner og døtre ikke bliver udsat for diskrimination inden for deres egne familier. Det er, hvad disse ord henviser til: ”Las personas homosexuales tienen derecho a estar en familia. No se puede echar de la familia a nadie ni hacerle la vida imposible por eso” (Homoseksuelle har ret til at være en del af en familie. Man kan ikke smide nogen ud af familien eller gøre hans eller hendes liv umuligt på grund af dette).
Det følgende afsnit fra den eftersynodale skrivelse Amoris laetitia (Kærlighedens Glæde) om familien kan kaste lys over disse udtryk: ”Sammen med synodefædrene har jeg overvejet situationen for de familier, hvis medlemmer omfatter mennesker med homoseksuelle tilbøjeligheder, en situation, som ikke er let for hverken forældre eller børn. Vi vil først og fremmest bekræfte, at ethvert menneske, uanset seksuel orientering, bør respekteres i sin værdighed og behandles med respekt, mens ’ethvert tegn på uretfærdig diskrimination’ [Den katolske Kirkes Katekismus, 2358, jf Relatio finalis 2015, 76] omhyggeligt må undgås, især enhver form for aggression eller vold. Sådanne familier skal have respektfuld ledsagelse, så de, der giver udtryk for en homoseksuel orientering, kan få den hjælp, de har brug for, til at forstå og udføre Guds vilje helt i deres liv” (par. 250)
Et senere spørgsmål i interviewet var relateret til en lokal lov for ti år siden i Argentina om ”matrimonios igualitarios de parejas del mismo sexo” (ens ægteskaber for samkønnede par) og den daværende ærkebiskop af Buenos Aires’ modstand mod dette. Pave Frans sagde om det, at ”es una incongruencia hablar de matrimonio homosexual” (det er inkonsistent at tale om homoseksuelle ægteskaber) og han tilføjede, at netop i denne sammenhæng havde han talt om disse menneskers ret til at blive omfattet retsligt set: ”lo que tenemos que hacer es una ley de convivencia civil; tienen derecho a estar cubiertos legalmente. Yo defendí eso” (hvad vi har brug for er en lov om civile partnerskaber; de har en ret til at være omfattet af loven. Det har jeg forsvaret).
Den hellige Fader sagde dette i et interview i 2014: ”Ægteskab er mellem en mand og en kvinde. Sekulære stater ønsker at retfærdiggøre civile forhold for at regulere forskellige situationer for folk, der lever sammen, drevet af behovet for at regulere økonomiske forhold mellem personer, fx at sikre sundhedspleje. Det handler om aftaler om forskellige former for samliv, hvoraf der er så mange at jeg ikke ville være i stand til at opliste dem alle. Vi er nødt til at kigge på forskellige tilfælde og evaluere dem i al deres variation”.