Tænd et lys under påskevigilien

Kære trosfæller. Vi lever i en tid, hvor der er al mulig grund til at forsøge at sprede håb og opmuntring. Vor tro og ikke mindst troen på Kristi opstandelse er en særlig kilde hertil, og derfor er den forestående påske en god anledning. Et synligt tegn på denne spredning af håb, som samtidig vil være en bekendelse af vor tro på opstandelsen, er at sætte et lys i vinduet påskelørdags aften, altså på den tid, hvor vi eller ville fejre påskenattens liturgi.

Opfordringen hertil kommer fra formændene for hhv. sammenslutningerne af europæiske bispekonferencer (CCEE) og af biskopper fra EU-lande (COMECE), kardinalerne Angelo Bagnasco og Jean-Claude Hollerich.

I Danmark er vi fortrolige med at sætte lys i vinduerne om aftenen den 4. maj for at markere befrielsen, en begivenhed, som vi i år markerer 75-årsdagen for. Kristi sejr over døden er i høj grad en befrielse, som vi  på denne måde kan manifestere vor tro på og glæde over i håbet om, at coronapandemien snart på være overvundet. 

+Czeslaw