Pave Frans har besluttet at give kvinder stemmeret på efterårets bispesynode om synodalitet i Rom. Ændringen er historisk, idet kvinder tidligere har kunnet deltage på bispesynoder som rådgivere eller observatører, men aldrig haft mulighed for at stemme. Beslutningen afspejler pave Frans’ håb om at give kvinder større ansvar i kirkelige beslutninger og lægfolk mere indflydelse på Den katolske Kirkes liv.
Frans godkendte ændringer i de normer, der styrer bispesynoden og dens virke – det organ i Vatikanet, der samler verdens biskopper til regelmæssige møder – efter årtiers krav fra kvinder om at få stemmeret.
Vatikanet offentliggjorde onsdag den 26. april de ændringer, som paven har godkendt, og som understreger hans vision om at lægfolk skal spille en større rolle i kirkelige anliggender, som længe har været overladt til gejstlige, biskopper og kardinaler.
Lige siden 2. Vatikankoncil har de forskellige paver med jævne mellemrum indkaldt verdens biskopper til Rom, for i nogle uger ad gangen at drøfte ét eller flere bestemte emner.
Ved bispesynodernes afslutning stemmer de forsamlede biskopperne om specifikke forslag, som herefter forelægges paven, der så udarbejder en såkaldt postsynodal skrivelse, der sammenfatter biskoppernes synspunkter.
Som nævnt har det hidtil kun været mænd, der har haft stemmeret på bispesynoderne. Men i henhold til de nye ændringer vil fem ordenssøstre slutte sig til de fem præster som stemmeberettigede repræsentanter for ordenssamfundene.
Derudover har pave Frans besluttet at udpege 70 medlemmer til synoden, som ikke er biskopper, og han har bedt om at halvdelen af dem skal være kvinder. De vil også have stemmeret.
Målet er også at inkludere unge mennesker blandt disse 70 ikke-biskoppelige medlemmer, som vil blive foreslået paven af regionale organer, og som pave Frans træffer den endelige beslutning om.
”Det er en vigtig ændring, men der er ikke tale en revolution”, forklarer kardinal Jean-Claude Hollerich, en af synodens toporganisatorer.
Den næste bispesynode, som bliver afholdt den 4.-29. oktober i år, vil fokusere netop på emnet om at gøre Kirken mere reflekterende og lydhør over for lægfolk, en proces kendt som ’synodalitet’, som Frans har været fortaler for i årevis.
Forud for mødet i oktober har der været gennemført en hidtil uset toårig høringsproces blandt katolske lægfolk om deres visioner for Kirken og om, hvordan den bedre kan imødekomme katolikkernes behov i dag.
Kardinal Mario Grech, der er ansvarlig for synoden, understregede, at med ændringerne vil omkring 21 procent af de forsamlede repræsentanter på mødet i oktober være ikke-biskopper, hvoraf halvdelen er kvinder.
Grech erkendte, at der er en vis ubehag i Kirkens hierarki over for Frans’ vision om inklusivitet, men understreger, at selve synoden fortsat vil have et flertal af biskopper, der bestemmer.
På et pressemøde afviste Hollerich at forholde sig til, hvordan de kvindelige deltagere skal omtales, da medlemmerne længe har været kendt som ’synodefædre’. På spørgsmålet om de så ville blive kendt som ’synodemødre’ svarede han, at det bliver op til kvinderne at beslutte det.
Pave Frans har gjort mere end nogen anden pave i nyere tid for at give kvinder større indflydelse på beslutningsprocesser i Kirken. Han har således udnævnt flere kvinder til højtstående stillinger i Vatikanet, selv om ingen kvinder leder nogen af de større dikasterier i Vatikanet. Men det er måske et spørgsmål om tid?