Det første af fire plenarmøder om fremtiden for Den katolske Kirke i Tyskland har fået både ros og kritik, hvor mange af de 230 deltagere hylder det, de kalder en særlig stemning i drøftelserne om vigtige reformer.
Kardinal Reinhard Marx, formand for Den tyske Bispekonference, sagde, at drøftelserne foregik i ”en positiv og opmuntrende” ånd, og beskrev processen langs den synodale vej som ”et åndeligt eksperiment”, ifølge det tyske katolske nyhedsbureau KNA.
Thomas Sternberg, præsident for De tyske katolikkers Centralkomité, der repræsenterer lægfolket, sagde, ”at ingen bestred den andens fromhed”, og tilføjede, at der tegnede sig et ”nyt billede af Kirken” under drøftelserne i Frankfurt.
Men mødet modtog også kritik, især fra kardinal Rainer Maria Woelki fra Køln, der udtalte: ”Faktisk blev alle mine værste anelser bekræftet”. Han mente, at den synodale vej har etableret en slags protestantisk kirkeligt parlament, og at delegerede, der var skeptiske over for reformprocessen, fandt det relativt svært at komme til orde.
I et interview til KNA sagde kardinalen også, at drøftelserne havde været behæftet med teologiske mangler.
”Det er mit indtryk, at meget af det, som hører til den teologiske lære, ikke længeres deles af os hér, og at man i stedet tror, at Kirken kan formes på en helt ny og anderledes måde”, sagde Woelki. Mange af de fremsatte argumenter havde ikke været forenelige med troslæren og Den universelle Kirkes lære, tilføjede han.
Det synodale møde er det højeste beslutningsorgan på den synodale vej, og sker på initiativ af bispekonferencen og Den tyske katolikkers Centralkomité for at genoprette tilliden efter offentliggørelsen af en overgrebsrapport i september 2018, som var bestilt af landets katolske Kirke, og som detaljeret beskrev tusindvis af tilfælde af seksuelle overgreb begået af katolske præster i en periode på 60 år. Katolske observatører for otte nabolande samt delegerede fra andre kirkesamfund deltog på det synodale møde, som blev afholdt i Frankfurt den 30. januar til 1. februar.
Biskop Stefan Ackermann af Trier, de tyske biskoppers talsmand om seksuelle overgrebssager, fortalte mødedeltagerne, at Kirkens håndtering af problemet bliver løbende forbedret og stadig mere effektiv, og at der er gjort yderligere fremskridt siden offentliggørelsen af overgrebsrapporten i 2018. Fra starten af 2020 har retningslinjerne for håndtering og forebyggelse af overgreb haft status af kirkelov i samtlige tyske bispedømmer.
Efterfølgende bemærkninger fra de delegerede viser, at der fortsat findes uafklarede spørgsmål og emner, fx åndelige og seksuelle overgreb på ordenssøstre, hvor skillelinjen mellem disse to fortsat er sløret, sagde benediktinersøster Philippa Rath. Ærkebiskop Ludwig Schick af Bamberg understregede, at kirkeloven kun må anvendes i forlængelse af landets straffelov, og antydede, at fremover vil præster også kunne straffes ved at man beskærer deres løn ligesom andre disciplinære skridt. Schick tilføjede, at et korresponderende regelsæt vil blive præsenteret senere i år til afstemning for landets bispekonference.
Af drøftelserne om cølibatet, Kirkens seksuallære og magtdeling fremgik det tydeligt, at et stort flertal af deltagerne mener at ændringer er nødvendige.
Kirken lærer, at homoseksuelle ”skal accepteres med respekt, medfølelse og takt”, og at ”man bør undgå ethvert tegn på uretfærdig diskrimination over for dem”. Men katekismen beskriver også en homoseksuel tilbøjelighed som ”objektiv uordnet” fordi seksualitet er ”en fuldførende del af den kærlighed, hvori en mand og en kvinde binder sig fuldstændigt til hinanden indtil døden”.
Men ærkebiskop Stefan Hesse af Hamborg distancerede sig fra Kirkens lære om homoseksualitet, og sagde, at Kirken ser ned på homoseksuelle og homoseksuelle parforhold, som forsøger at efterleve værdierne om trofasthed, respekt og ansvarlighed i deres forhold.
Biskop Franz Jung af Würzburg mente, at drøftelserne havde været præget af en konstruktiv ånd. De ønskede ikke at forkaste den katolske lære, men at finde måder hvorpå Kirken kan forny sig og vokse, sagde han.
Biskop Karl-Heinz Wiesemann af Speyer krævede et kulturændring i hvordan magten udøves i Kirken.
”Vi har brug for større transparens og ansvarlighed med hensyn til magtudøvelsen: vi behøvet en strukturel sikret kontrol og hele Gudsfolkets deltagelse”, sagde han til KNA. Biskoppen var imponeret over den åbne atmosfære på det tre dage lange møde, og var optimistisk ”med hensyn til at opnå ganske fornuftige resultater i løbet af de næste to år”.
’Vi er også Kirken’, en gruppe, som går ind for forandringer i Kirken, beskrev mødet som ”en håbefuld begyndelse, der samtidig gav antydninger om de forhindringer, som en sådan ny form for reformprocesser vil støde på”. Reformspørgsmålene er nu tydeligt blevet skitseret, udtalte den.
Det næste synodale mødes holdes i Frankfurt 3.-5. september, og på det første møde enedes deltagerne om forretningsordenen for næste møde og de fire arbejdsgruppers sammensætning.
Grupperne, der hver har 35 medlemmer, vil forsætte deres drøftelser i de fire fora for reformdebatten: magten i Kirken, præstedømmet, seksualmoral og kvindens rolle.
Kardinal Reinhard Marx oplyste, at han vil informere pave Frans under sit besøg i Rom i denne måned, og sagde, at drøftelserne på mødet var sket i en ”positiv og opmuntrende” ånd.
Internationale observatører siger, at den synodale proces i Tyskland også kan få betydning for Kirken uden for landet. Omkring 145 journalister var akkrediteret til det synodale møde, hvilket afspejler den store interesse som den kirkelige reformproces har i medierne.
Kilde: Catholic News Service