Nøgleinformationer samt det detaljerede program for den kommende synode om synodalitet, der afholdes i Rom fra den 4. til den 29. oktober 2023, blev præsenteret på pressemøde i sidste uge.
Præcis 493 navne er inkluderet i den liste, som Vatikanet offentliggjorde tidligere i år over de deltagere, der er valgt lokalt af bispekonferencerne, dem, der er udpeget ex officio (af embede), og dem, der er blevet udpeget af paven. Listen består af 365 stemmeberettigede medlemmer, inklusive pave Frans. Derudover er der ni æresgæster, tolv økumeniske repræsentanter, 61 teologiske rådgivere og 45 ansatte i synodesekretariatet.
Blandt de 365 stemmeberettigede ’synodefædre og –mødre’ – for første gang har kvinder også stemmeret – udgør paven, 61 kardinaler og 206 biskopper tilsammen omkring tre fjerdedele af forsamlingen. De 42 lægfolk – 27 kvinder og 15 mænd – udgør den tredjestørste gruppe sammen med 15 præster, 13 ordenspræster og -brødre og 27 ordenssøstre.
Omkring en tredjedel af medlemmerne kommer fra Europa; nord- og sydamerikanere udgør en fjerdedel af medlemmerne, afrikanere og asiater hver omkring en femtedel, og fem procent af synodens medlemmer kommer fra Oceanien.
Afbalancering
Ved første øjekast virker de mange navne uoverskuelige. Men visse strukturer og enkelte fremtrædende personligheder skiller sig ud – og fremhæver potentialet for konflikt såvel som potentialet for løsning i synodeforsamlingen, der mødes i Rom om godt en uge.
En af de mest overraskende udnævnelser er den tidligere præfekt for Troslæredikasteriet, den tyske kardinal Gerhard Ludwig Müller, der ofte ses som en konservativ kritiker af paven. Han er blevet udpeget, ligesom hans nuværende efterfølger, den mere progressivt indstillet kommende kardinal Victor Fernández.
Herved forsøger pave Frans tilsyneladende at undgå senere kampe om fortolkningen af synoden ved at inkludere fortalere for begge fløje i synodens debat. Paven valgte en lignende fremgangsmåde med biskopperne fra USA; udvælgelsen fra bispekonferencen var ret konservativ, inklusive formanden Timothy Broglio og kardinal Timothy Michael Dolan, som paven tilføjede tre beslægtede kardinaler: Wilton Gregory, Robert McElroy og Blase Cupich.
Synode-veteranen Schönborn
En person, der også skiller sig ud fra mængden, er ’synodeveteranen’ par excellence, kardinal Christoph Schönborn, ærkebiskop af Wien. Han var allerede til stede ved Familiesynoden i 2015, hvor han skabte de afgørende kompromiser. Også denne gang vil hans synodeerfaring og forhandlingsevner blive udfordret. Blandt de kardinaler, som pave Frans har udpeget til synoden, er den honduranske ærkebiskop emeritus og mangeårige koordinator for pavens rådgivende kardinalråd, Oscar Rodríguez Maradiaga, samt Myanmars kardinal Charles Muang Bo og Stephen Chow fra Hong Kong.
Der er også andre fremtrædende personer såsom Mary T. Barron, præsident for Verdensorganisationen af Ordenssuperiorer (UISG), ærkebiskop Anthony Fisher fra Sydney, jesuitpater James Martin fra USA (en åndelig vejleder for LGBTQ-personer), eller den spanske nonne Xiskya Valladares, der bl.a. er kendt for sin TikTok-konto. Til stede vil også være den tidligere dominikanske ordensgeneral Timothy Radcliffe og chefredaktøren for jesuitternes magasin La Civiltà Cattolica, Antonio Spadaro. Paven er en af de tyve jesuitter, der deltager i synoden: de vil dermed den størst repræsenterede ordensgruppe på synoden, efterfulgt af dominikanerne med seks ordensbrødre repræsenteret.
De tysktalende og de nordiske deltagere
Elleve af synodens stemmeberettigede medlemmer kommer fra Østrig, Schweiz og Tyskland. Ærkebiskoppen af Salzburg, Franz Lackner, deltager i verdenssynoden som formand for Den østrigske Bispekonference, mens kardinal Schönborn er til stede som medlem af synoderådet. På vegne af Den schweiziske Bispekonference rejser dens formand, biskoppen af Basel, Felix Gmür, til Rom. Den schweiziske kardinal Kurt Koch deltager i sin egenskab af leder af Vatikanets dikasteri for fremme af kristen enhed.
På synoden har en gruppe på næsten 100 ordensfolk, gejstlige og lægfolk, for første gang stemmeret. Mere end halvdelen af dem er kvinder. Blandt dem er Helena Jeppsen-Spuhler fra den schweiziske hjælpeorganisation Fastenaktion; hun var også delegeret ved det europæiske synodemøde i Prag.
Den tyske Bispekonference har udpeget sin formand, Georg Bätzing, biskop af Limburg, og biskopperne af Augsburg, Bertram Meier, og Essen, Franz-Josef Overbeck. Biskoppen af Münster, Felix Genn, og hans modstykke fra Passau, Stefan Oster, samt den tidligere trospræfekt, kardinal Müller, blev udnævnt som medlemmer direkte af paven.
Ud over medlemmerne af den egentlige synode er der udsendinge, observatører og rådgivere. De har ikke stemmeret, men kan ikke desto mindre have en betydelig indflydelse på drøftelserne og udarbejdelsen af tekster.
Som repræsentant for de nordiske lande deltager bispekonferencens formand, biskop Czeslaw Kozon, samt dens generalsekretær, sr. Anna Mirijam Kaschner CPS – den sidste også med stemmeret.
De første par dage
Forud for åbningen af synoden afholdes der en bønsvigilie på Peterspladsen den 30. september, efterfulgt af en tredages åndelig retræte et sted uden for Rom for alle medlemmer. Denne vil blive ledet af synodens to åndelige vejledere, den britiske dominikanerpater Timothy Radcliffe og den italienske benediktinernonne Maria Ignazia Angelini.
Deltagerne vender derefter tilbage til Vatikanet den 4. oktober. Dagens program omfatter en højtidelig åbningsmesse med pave Frans kl. 9 om morgenen og den første generalkongregation om eftermiddagen. Her vil synodesekretariatets generalsekretær, kardinal Mario Grech, generalrelatoren kardinal Jean-Claude Hollerich, og pave Frans alle tale. I modsætning til de efterfølgende drøftelser vil denne første dag være åben for offentligheden.
Synodemedlemmerne vil derefter skifte mellem at arbejde i små arbejdsgrupper på de fem officielle sprog (italiensk, spansk, engelsk, portugisisk og fransk) og de generelle drøftelser i plenum fra mandag til lørdag.
Arbejdet med dokumenterne
I alt er der arrangeret 14 møder for de små grupper (circuli minores), der er sammensat af godt ti personer samt 21 generalforsamlinger i den store Paul VI audienshal, hvor siddepladserne er designet til at gøre det lettere at lytte og deltage.
Søndagene den 8., 15. og 22. oktober samt fredag den 27. oktober er fridage.
Fra den 5. til den 7. oktober vil synodens deltagere fokusere på den første del af instrumentum laboris, arbejdsdokumentet, som blev offentliggjort den 20. juni. Den 9. oktober vil de udpege medlemmerne af den redaktionskomité, som skal sammenfattende drøftelserne i en rapport, samt medlemmerne af kommissionen for information.
Fra den 9. til den 12. oktober vil de beskæftige sig med anden del af arbejdsdokumentet. Fra den 13.-17. oktober vil de fokusere på den tredje del, og fra den 18.-21. oktober på den fjerde og sidste del.
Åndelige indslag og de sidste dage af synoden
Der er planlagt en række åndelige indslag under selve synoden: en pilgrimsvandring (stedet er endnu ikke annonceret) den 12. oktober, en bøn for migranter og flygtninge på Peterspladsen den 19. oktober og en rosenkrans i Vatikanets have den 25. oktober. Der er også planlagt messer i Peterskirken den 9., 13., 18. og 23. oktober.
Den 22., 24. og 27. oktober mødes kommissionen for at udarbejde en ’sammenfattende rapport’ – det, der svarer til forsamlingens slutdokument. Udkastet til første del af denne rapport vil blive læst op på generalforsamlingen den 23. oktober. Udkastet til anden del vil blive læst den 25. oktober. På hvert trin vil deltagerne have mulighed for at reagere og sende deres meninger til generalsekretariatet.
Den fulde tekst, der færdiggøres den 27. oktober, vil blive læst den 28. oktober og præsenteret af de 364 stemmeberettigede medlemmer. Mødet afsluttes med en afslutningsmesse den 29. oktober kl. 10 i Peterskirken.
Den næste synode om synodalitet vil blive afholdt i oktober 2024.