Med offentliggørelsen af motu proprio’et Authenticum charismatis har pave Frans ændret normen i kanonisk lov, så Den hellige Stol fremover skal godkende nye religiøse institutter og kommuniteter for gudviet liv oprettet på bispedømmeniveau.
Af natur har enhver karisma – uanset om den er vokset op i en særlig territoriel kontekst – en universel karakter. Pave Frans har tidligere i en anden sammenhæng skrevet, at alle gudviede kald er ”en gave til Kirken og ikke en isoleret eller marginal realitet – den hører intimt til Kirkens kerne som et vigtigt aspekt af dens sendelse”. Det er i dette perspektiv at paven har besluttet at ændre normen i kanonisk lovs artikel 579.
Herefter gælder, at mens den enkelte biskop stadig har hovedansvaret for ”at oprette et gudviet institut gennem et formelt dekret” i sit bispedømme kræves der nu, at dette sker ”under forudsætning af Den hellige Stols skriftlige godkendelse af det religiøse institut”. Tidligere stod der i nævnte artikel, at biskoppen kan rådføre sig med Den hellige Stol.
Ordenssamfund starter almindeligvis som små ”institutter af gudviet liv”, som biskoppen har godkendt til at virke i sit bispedømme. Vokser de sig større – og udenfor bispedømmets grænser – kan de henvende sig til Vatikanet om at opnå pavelig anerkendelse; noget som fx jesuitterne og Kærlighedens Missionærer i sin tid har gjort.
Tilbage i 2016 meddelte Vatikanet de lokale biskopper, at de skal rådføre sig med dem inden de godkender et ny ordenssamfund, da de ellers risikerer at få deres tilladelse omstødt. Den nye lov går skridtet videre og kræver altså en skriftlig godkendelse fra Vatikanet inden en biskop kan godkende en ny orden.
Vatikanet meddeler, at det nye krav skal sikre, at nye ordener lever op til kriterierne om at have en særlig karisma eller spiritualitet, og at undgå at små, men utroværdige kommuniteter vokser frem i det ene bispedømme efter det andet.
I de senere år har Vatikanet enten fjernet eller laiceret grundlæggerne af en række religiøse kommuniteter i Latinamerika og Europa efter at undersøgelser har afsløret internt magtmisbrug, åndelige og seksuelle overgreb. Det gælder fx Kristi Legionærer, Sodalitium Christianae Vitae, Miles Christi og kommunitet Saint Jacques.