Fastetiden og opfordringen til at gøre bod
Alle troende er af Guds lov forpligtet til, hver på sin måde, at gøre bod. For at alle kan være fælles om en bestemt form for bod, har Kirken foreskrevet fastetid og bodsdage, hvor de troende ganske særligt vier sig til bøn, fromhedsøvelser og kærlighedsgerninger, fornægter sig selv ved mere trofast at opfylde deres forpligtelser og ved faste og afholdenhed (jf. Kirkeretten CIC can. 1249)
Fastetiden
Liturgisk varer fastetiden i år fra askeonsdag den 17. februar til skærtorsdag den 1. april før denne dags messe med fejring af eukaristiens indstiftelse. Askeonsdag og langfredag den 2. april, er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser. 2. Vatikankoncils konstitution om liturgien ”Sacrosanctum Concilium,” anbefaler, at langfredagens bodspraksis, hvor det er muligt, også udvides til påskelørdag (nr. 110)
Fredage er bodsdage
Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag, fx ved at afholde sig fra anden føde, fra bestemte drikke eller fra andet, fx fornøjelser, eller ved at øve særlige kærlighedsgerninger, bede mere og lignende. Denne frihed til selv at vælge formen for bodsøvelse må ikke føre til, at man tager fredagen som bodsdag mindre alvorlig.
At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.
Fastetiden bør være en tid, hvor man alvorligt bestræber sig på at udvikle sit trosliv, og mere ihærdigt øve kærlighedens gerninger. Man bør om muligt undgå fester og overdrevne fornøjelser, da fastetiden er en alvorens tid. Det gør ikke noget, at vi oplever, at fastetiden har en vis karakter af strenghed, netop fordi vi ønsker at samle os om Jesu lidelse. Så meget desto mere vil vi kunne opleve påskens store glæde, og vort trosliv vil få et dybere indhold. Det er vigtigt, at vi tager fastetiden alvorligt og ikke mister den åndelige iver. Det er nødvendigt for mange at genopdage den åndelige betydning af fastetiden.
Hvem er forpligtet?
Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn og unge om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien.
Fastebidrag
Faste, bøn og åndelig fordybelse er vigtige elementer i fastetiden. Vor fordybelse i troen skal dog altid være ledsaget af vilje til håndgribelige udtryk for næstekærlighed. Derfor er der til fastetiden også knyttet en formaning til at give et konkret bidrag til nødlidende. Det kan ske ved at deltage i Caritas Danmarks’ fasteaktion eller ved på anden måde at bidrage materielt til mennesker i nød.
Andre bestemmelser vedrørende katolsk praksis
Søndage og påbudte helligdage
Messen og modtagelsen af Herrens legeme og blod er centrum i både den enkeltes og i Kirkens liv. Kirken har derfor forpligtet de troende til at deltage i messen på alle søndage og andre påbudte helligdage (juledag og Kristi Himmelfart), med mindre man har en alvorlig grund til ikke at gøre det. Deltagelse i messen skal således have høj prioritet. Coronapandemien gør det dog vanskeligt for nogen at deltage i messen. Der kan være begrænset adgang til messerne i éns sogn. Er man i risikogruppen eller bange for at smitte andre eller for selv blive smittet, rådes man til at blive hjemme. Er man af disse eller andre alvorlige grunde forhindret i at deltage i søndagsmessen, kan man forene sig med fællesskabet via livestreaming eller følge en messe via radio og tv og herunder forene sig i bøn med fejringen, også i modtagelsen af Eukaristien (åndelig kommunion).
På søndage og påbudte helligdage bør man afholde sig fra alle unødvendige aktiviteter for at markere Herrens dag og få den nødvendige hvile samt pleje samvær med familie og venner.
Modtagelse af den hellige kommunion
Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Alterets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden, hvor vi fejrer Kristi død og opstandelse og hans stadige nærvær iblandt os, medmindre der er en rimelig grund til at opfylde den på et andet tidspunkt. Påsketiden strækker sig fra påskenat til og med pinsedag.
Generelle regler for modtagelsen af den hellige kommunion:
1. Den, der ønsker at gå til kommunion, skal mindst én time før kommunionen afholde sig fra at spise og drikke, bortset fra vand og medicin. Ældre og syge eller de, der passer dem, kan modtage kommunionen uden at faste.
2. Det er tilladt at modtage den hellige kommunion to gange på én dag, såfremt det anden gang sker under en messe og ikke under en Ordets gudstjeneste.
At faste før modtagelsen af den hellige kommunion går tilbage til det 3. århundrede. Kirken forstår denne faste som en åndelig forberedelse og en måde at vise Alterets Sakramente ærbødighed på.
Bodens sakramente
Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til en gang om året at skrifte de mindre alvorlige synder; men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv.
Oliemesse
Messen, i hvilken de hellige olier indvies, som bl.a. bruges til dåb, firmelse og de syges salvelse, finder sted tirsdag den 30. marts kl. 16.00 i Sankt Ansgars Domkirke. Normalt opfordres alle, der har mulighed for det, til at deltage i denne messe, som på en særlig festlig måde afspejler fællesskabet i bispedømmet. De nuværende restriktioner til begrænsning af coronapandemien skulle være ophævet inden da; men det er ikke udelukket, at de kan blive forlænger, hvilket vil begrænse antallet af deltagere
Kollekten til Det hellige Land indsamles traditionelt langfredag, i år den 2. april. Sidste år blev den udsat p.gr. af pandemien. Under alle omstændigheder anbefales kollekten indtrængende. De kristne i Det hellige Land er alvorligt trængt og har brug for vores solidaritet. Allerede apostlen Paulus anbefalede sine menigheder at støtte de fattige i menigheden i Jerusalem. Derfor anbefales kollekten indtrængende. Pengene går til opretholdelsen af Kirkens aktiviteter i Det hellige Land.
København, den 2. februar 2021
+ Czeslaw Kozon