Sant'Egidio fælleskabet

Sant´Egidio er et kristent fælleskab grundlagt i 1968 i Rom af Andrea Riccardi. De grundlæggende kerneværdier for Sant´Egidio fælleskabet er Bøn, de fattige og Fred, og målet er at samle mænd og kvinder i alle aldre og livsbetingelser til fællesskab og bøn.

Overalt i verden arbejder fællesskabet på at knytte venskaber med mennesker i nød – til ældre, hjemløse, syge, ensomme, indvandrere, handicappede, fanger og gadebørn.

Bevidstheden om at konflikter og krig er grunden til meget af den lidelse og ulykke vi ser i verden, har også drevet Sant'Egidio til at arbejde målrettet for fred, dialog og genopbygning gennem en række internationale indsatser rundt omkring i verden.

Arbejdet med at fremme fred og medmenneskelig forståelse er ethvert menneskes ansvar og bør kunne samle folk på tværs at kulturer og religioner. Sant'Egidio-fællesskabet er således også dybt engageret i den interkulturelle – og interreligiøse dialog med stor inspiration fra Frans af Assisi.

I dag findes der Sant'Egidio-fællesskaber i mere en 70 lande rundt omkring i verden. Se deres hjemmeside: www.santegidio.org

Sant'Egidio-fællesskabet har i Danmark en afdeling i Sakramentskirken på Nørrebro i København hvor man mødes hver mandag i måneden kl. 18.00, de kan kontaktes via E- Mail: Santegidio.kobenhavngmail.com
Facebook: Sant´Egidio Copenhagen

Kontaktperson: Lidia Benedini  Tlf.: 3696 7470..

Kontaktpræst: P. Tomaz Majcen O.F.M. Conv.