Hvad er Kirkens holdning til sex og prævention?
Mennesket skal ligne Gud, og derfor er vi skabt som mand og kvinde. Skabt til at elske, fordi Gud er kærlighed. Skabt til fællesskab, trofasthed, frugtbarhed, enhed. Når Gud nu har skabt mennesket som mand og kvinde, så er det selvfølgelig også Ham, som har skabt seksualiteten og sexlivet. Derfor er det godt.
På Bibelens første sider fortælles om universets skabelse (1 Mos 1-2). Man skal selvfølgelig ikke tage skabelsesberetningen helt bogstaveligt: Kirken tror ikke at verden blev skabt på 6 dage! Det kan sagtens tænkes, at det hele startede med Big Bang for 15 milliarder år siden. Men hvem står bag dette Big Bang, hvem satte hele den fantastiske proces i gang og har fulgt den lige siden? Kirken tror, at Gud har skabt alt. At det er Ham som står bag universets millioner af galakser. At det er Ham, som har ladet jorden udvikle sig til den smukkeste blå planet. At det er takket være Ham, at jordens natur er fuld af skønhed og harmoni. At Han er livets Gud.
Og det er præcis det, skabelsesberetningen handler om. Hver gang Gud har skabt noget, ser Han, at det er godt: lyset (1 Mos 1,4), havet (1,10), træerne (1,12), solen, månen og stjernerne (1,18), fiskene og fuglene (1,21), alle de andre dyr (1,25). Sidst af alt skaber Gud mennesket, som er Hans smukkeste skabning, eftersom det er skabt til at ligne Ham.
Mennesket skal ligne Gud, og derfor er det skabt som mand og kvinde. Skabt til at elske, fordi Gud er kærlighed. Skabt til fællesskab, trofasthed, frugtbarhed, enhed.
Gud og sex
Når Gud nu har skabt mennesket som mand og kvinde, så er det selvfølgelig også Ham, som har skabt seksualiteten og sexlivet. Derfor er det godt. Det er altså helt forkert, når nogen påstår, at Kirken er imod sex. Hvordan skulle man kunne være imod noget, som kommer fra Gud?
Hvorfor har Gud skabt sexlivet? At to grunde. For det første for at glæde kvinden og manden og forene dem med hinanden. For det andet for at mennesket kan være med til at skabe liv.
Sex er en slags sprog. Når en mand og en kvinde elsker hinanden så højt, at der ikke findes nogen ord for det, kan de vise det ved at gå i seng med hinanden. Men denne helt store kærlighed er noget andet og mere end bare at være forelsket. Mere end bare at være tiltrukket af hinanden, mere end bare at have lyst til hinanden. Den helt store kærlighed ligner Guds.
Det vil for det første sige, at den ikke holder op: Rigtig kærlighed varer mere end en måned eller et år. Rigtig kærlighed er evig. For det andet er den trofast. Rigtig kærlighed elsker ikke den ene i dag, og en anden i morgen eller om en måned. For det tredje sætter rigtig kærlighed altid den elskede højere end sig selv. Hvis man virkelig elsker, er man parat til at give sit liv for den elskede.
Hvad betyder det så for sexlivet? Det betyder, at når en kvinde går i seng med en mand, så siger hun i virkeligheden til ham, at hun elsker ham højere end sig selv. At hun aldrig vil elske andre end ham, og at hun vil elske ham indtil døden. Og manden siger til samme til hende. Derfor holder Kirken på, at sex kun hører hjemme i ægteskabet.
Meningen med sexlivet er også at give livet videre. Men et barn bliver ikke bare skabt på en halv time eller 9 måneder. Børn har brug for at blive elsket af deres mor og far i mange år, men de har også brug for, at deres forældre elsker hinanden. Børn har faktisk en naturlig ret til at vokse op sammen med både deres mor og far. Derfor er det så vigtigt, at man ikke har sex og får børn med et menneske, som man ikke har lovet at blive sammen med hele livet (Se artikel om ægteskab og skilsmisse).
Sex er det smukkeste sprog, der findes mellem en mand og en kvinde, som elsker hinanden med den helt store ubrydelige kærlighed. Hvis man går i seng med hinanden kun for lystens skyld uden rigtig at mene noget med det, ja så bliver det en slags løgn. Så bliver det bare et øjebliks nydelse, men aldrig rigtig glæde, og derfor bliver man hurtigt træt af hinanden og går videre til den næste. Og den næste.
Prævention
Kirken er imod prævention. Prævention gør det meget nemmere at have sex på den overfladiske måde. Man synes sex er dejligt, men kunne måske ikke drømme om at blive sammen med sin partner resten af livet. Derfor må man "beskytte" sig mod at få børn. At bruge prævention er altså lidt det samme som at sige: "Jeg vil gerne have sex med dig, men jeg elsker dig ikke så højt, at jeg vil have børn med dig".
Prævention gør det lettere at have sex med skiftende partnere, men der er også mange mennesker i faste forhold, som anvender prævention. Faktisk får europæerne så få børn, at vi omtrent ville uddø i løbet af et par hundrede år, hvis der ikke var nogen indvandring fra andre verdensdele. Værst er det i Italien og Spanien. Hvis udviklingen fortsætter, så vil hver anden italiener om 40 år ikke have nogen søskende, ingen onkler og tanter, ingen fætre og kusiner. Det bliver meget ensomt.
I mange europæiske storbyer er det så dyrt at leve, at begge forældrene helst skal have gode stillinger, inden de kan sætte børn i verden. Mange mennesker føler sig altså tvunget til at vente med at stifte familie. Desuden er der mange lande, hvor der ikke gøres nær så meget for børnefamilierne som i Danmark. Som samfund har vi et fælles ansvar for, at det ikke er penge, der afgør, hvor mange børn et ægtepar sætter i verden. Også i Danmark kunne der gøres mere.
Men de lave fødselstal skyldes først og fremmest mangel på kærlighed. De fleste mennesker er blevet skuffet så mange gange, at de ikke er 100 % sikre på, at der er nogen, som virkelig elsker dem. At der er én, der ville give sit liv for deres skyld. Derfor er de bange for at give livet videre.
Det er også krævende at få børn - forældrene må droppe mange af deres egne behov og interesser for børnenes skyld. Det kan være en anden grund til de lave børnetal.
Prævention er altså ofte tegn på manglende kærlighed. Der findes dog også situationer, hvor et ægtepar ikke kan klare at tage imod flere børn. I så tilfælde anbefaler Kirken, at ægtefællerne udnytter, at kvinden kun er frugtbar en del af sin cyklus. Der kan være tilfælde, hvor denne såkaldt "naturlige familieplanlægning" ikke er brugbar. Så må man overveje en anden løsning. Det kan man ikke give generelle retningslinier for, men må vurdere i hvert enkelt konkret tilfælde.
At elske og på forhånd udelukke at give livet videre er i sig selv forkert. Kirken er derfor generelt modstander af prævention. Alligevel bør der skelnes mellem præventionsmidler, som virkelig forhindrer befrugtningen, og midler der virker ved at udstøde et eventuelt befrugtet æg. Kondomer, pessar og sæddræbende midler forhindrer befrugtningen. Spiralen hindrer derimod det befrugtede æg i at udvikle sig i livmoderen. De fleste P-piller indeholder stoffer som forhindrer ægløsning og dermed befrugtning. Da virkningen ikke er 100 % sikker, indeholder pillerne også stoffer, der hindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderen. I virkeligheden giver spiralen og i visse tilfælde P-pillerne anledning til en meget tidlig abort. Det gælder også den såkaldte "nødprævention" eller "dagen-derpå-piller" (Se også artikel om abort).