"Vita Consecrata" (Det gudviede liv)
Det kristne klostervæsen går tilbage til oldkirken, da eneboerne i Ægypten sluttede sig sammen i ordnede samfund med religiøst fællesliv. I Vesteuropa fik især Skt. Benedikt af Nurcia betydning på grund af den munkeregel, han skrev. I Middelalderen var klostrene ikke blot religiøse centre, men de vigtigste bærere af kultur, videnskab, kunst og praktisk næstekærlighed i hele Europa, herunder også i Norden. Hvor den lutherske reformation sejrede, medførte den klostrenes nedlæggelse.
I nutidens katolske kirke har imidlertid ikke blot de middelalderlige ordener, men også Den nyere Tids kongregationer fået den største betydning for kirkens liv og virke på talrige områder. I Danmark har de kvindelige ordens samfund øvet en stilfærdig, men overordentlig betydningsfuld indsats i næstekærlighedens tjeneste, der har gjort dem kendte og agtede langt ud over katolikkernes rækker. De mandlige ordener og kongregationer har, nu som før, især virket i sjælesorgens og undervisningens tjeneste.
Skønt kirken umuligt havde kunnet løse sine opgaver uden ordenernes trofaste og uselviske arbejde, er det dog karakteristisk, at disse er selvstændige samfund med egen målsætning, lovgivning og organisation, oftest uafhængige af bispedømmet og sækulargejstligheden. Mange institutioner ejes og drives af ordenerne selv - efter aftale med biskoppen, men på eget ansvar. Dette skaber stor brogethed i billedet af det katolske ordensliv, også i Danmark, der i forhold til katolikkernes antal har usædvanligt mange ordener og kongregationer.
Tredje ordener
Mange ordener har såkaldte Sekular Ordener eller Tredje Ordener tilknyttet. Det er ofte lægfolk, som følger en ordens spiritualitet.
Læs hvilke Tredje Ordener og ordenstilknyttede lægmandsgrupper, der findes i bispedømmet.
Andre former for gudviet liv
Læs om andre former for gudviet liv.