Paven og pavedømmet
Paven er Den katolske Kirkes øverste leder. Netop som leder for over én milliard mennesker er paven et af de mennesker som næsten alle - katolikker eller ej - har en mening om. Vi vil derfor her komme med nogle enkelte fakta om paven og pavedømmet:
Pavedømmets ophav finder vi i Matt. 16,13-19, hvor apostlen Peter direkte adspurgt bekender sin tro på hvem Jesus er. Peter siger: "Du er Kristus, den levende Guds søn". Til denne erkendelse af hvem Jesus er, svarer Jesus med hvem Peter er: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene". Denne "nøglemagt" sigter efter katolsk opfattelse ikke kun på myndigheden til at tilgive synder, men også til en generel kirkelig ledelsesopgave.
Efter Jesu død og opstandelse leder Peter Jesu disciple og de første kristne, altså den unge kirke. Peter rejser ligesom de øvrige apostle rundt i verden for at forkynde Det glade Budskab (eller: Evangeliet) og kommer også til Rom, hvor der allerede var en stor menighed. Apostlen Peter lider martyriet i Rom og ligger begravet under det, der i dag er Peterskirken. Efter Peters død overtager biskopperne af Rom ledelsen af hele Kirken, derfor kaldes de "Peters efterfølgere". Senere blev Roms biskop kaldt Pave, hvilket kort og godt betyder "far". For netop at understrege denne ubrudte forbindelse til apostlen Peter, siger man at paven sidder på "Peters Stol" også kaldet "Den hellige Stol".
Det faktum at paven er indehaver af Kirkens øverste hyrde- og læreembede, og at hans ord er ufejlbarlige, når han klargør og præciserer trossandheder i Kirken, har ofte ført til mange misforståelser. Mange tror at dette betyder, at paven er personligt uden fejl og synd. Paven er et almindeligt menneske med svagheder, fejl og synder som alle andre mennesker, og derfor har han selvfølgelig også sin personlige skriftefar. Det er ikke paven som privat person, som er ufejlbarlig. Men når han udtaler sig "ex cathedra" (fra sin lærestol), d.v.s. definitivt som hele Kirkens hyrde og lærer, er han ufejlbarlig. Når det sker - det er for øvrigt meget sjældent - er det for at præcisere og klargøre en trossandhed. Pavens kan kun udtale sig "ex cathedra" i spørgsmål om tro og moral, hvilket skal være i overensstemmelse med Bibelen og være gældende for alle tider, d.v.s. gælde for hele Kirkens Traditionen. Det er en myndighed til at klargøre og sikre en autentisk forståelse, ikke til at ændre eller udvide den åbenbarede sandhed, som Gud har skænket sin kirke én gang for alle.
Det er således kun på særlige områder at Paven kan udtale sig ufejlbarligt. Det meste, som paven udtaler sig om, er ikke ufejlbarligt. Det gælder f.eks. i rundskrivelser, breve, prædiker o.s.v. som anses for at være rådgivende eller retningsgivende for kirkens medlemmer. Selvom de ikke er udtalt "ex cathedra" er de troende dog forpligtede til at have en viljens og åndens beredvillighed til at følge Roms biskops autentiske lære. Det er kun sket meget få gange, at en Pave har udtalt sig "ex cathedra". Det skete da Pius IX i 1854 erklærede dogmet om "Marias uplettede undfangelse" og da Pius XII i 1950 offentliggjorde dogmet om "Marias Optagelse i Himmelen".
Paven udøver sit embede i meget tæt samarbejde med sine rådgivere - kardinalerne - og Kirkens øvrige biskopper, f.eks. på de jævnligt afholdte bispesynoder. Paven vælges på livstid, og når en pave dør, er det kardinalkollegiet som samles for at vælge en ny pave. Det er almindeligvis en af kardinalerne som bliver valgt til ny pave, men det er absolut ingen forudsætning.
Ud over at være Den katolske Kirkes åndelige overhoved er paven også statsleder for verdens mindste selvstændige stat, nemlig Vatikanstaten, som er at finde midt i Rom.
Paven er således ikke en autoritær skikkelse, som dikterer hvad alle katolikker skal tro, mene og gøre. Paven er kirkens og Guds tjener med det overordnede ansvar at vedholde Kirken i kristendommens grundlæggende og gudgivne sandheder og i den enhed, som Jesus Kristus selv pålagde sine dispciple at opretholde. Han skal med andre ord legemliggøre og sikre kirkens enhed i tro og kærlighed. Et embede som udføres med stor ydmyghed og trofasthed. Paven er derfor først og fremmest hyrde for Kirkens medlemmer.