Den Nordiske Bispekonference's Udtalelse - om genetikkens muligheder og risici
Tromsø 13.-18. september 2002
I de seneste år er der sket spektakulære fremskridt indenfor kundskaben om livets mindste bestanddele. I kraft af denne nye viden, især på genetikkens område, håber man blandt andet at kunne hjælpe mennesker der lider af uhelbredelige sygdomme. Disse videnskabelige fremskridt vækker håb og kan lede til meget godt for såvel enkelte patienter som for vor fælles velfærd. Men visse af deres medicinske anvendelsesfelter vækker også betænkeligheder og udfordrer fælles etiske overbevisninger.
For at bedømme disse anvendelsesmuligheder, må vi ikke kun reagere følelsesmæssigt, vi må benytte os af almene, objektive kriterier til at bedømme hvert enkelt tilfælde. Vi håber at disse kriterier kan hjælpe os til at nå frem til en personlig stillingtagen i disse vigtige spørgsmål. Men hermed vil vi også ud fra vor kristne overbevisning bidrage med vor stemme i den offentlige debat om menneskehedens fremtid.
Menneskets ansvar
Mennesket er skabt i Guds billede og lighed (1 Mos 1,26) og har fået til opgave at bruge og beskytte jorden (1 Mos 2,15). Vi er ikke ejere, men forvaltere af Guds skaberværk. I denne forvaltning ligger der en frihed under ansvar. Vi har friheden til at udforske skabelsens mysterier og bruge jorden til at fremme individuel og kollektiv velfærd. Men vi har også over for Gud og de kommende generationer et ansvar for at beskytte miljøet. Vi ser derfor med uro på forarmningen af den genetiske mangfoldighed som i det lange løb kan sætte jordens liv på spil. At tage patent på DNA-sekvenser, især menneskelige, kan være en måde at forsøge at tilrane sig Guds førsteret over sin skabelse. Livet tilhører ingen anden end Gud.
Menneskets ukrænkelighed
Menneskets slægtskab med Gud, som yderligere styrkedes ved Guds menneskevordelse i Jesus Kristus, indebærer også at ethvert menneske er et unikt og uerstatteligt individ. Mennesket er en person, et subjekt og ejer en iboende integritet fra det øjeblik det opstår (undfangelsen) til dets død. Derfor må mennesket aldrig behandles kun som et middel. Nogle af de medicinske anvendelsesmuligheder der diskuteres, tingsliggør menneskelivet. At klone et menneske eller høste embryonale stamceller ved at ødelægge et foster krænker menneskets fysiske integritet og reducerer det til blot at være et middel for en anden.
Alle menneskers lige værdighed
Genetikken udfordrer vor overbevisning om alle menneskers lige værdighed. Gentester (screening) må ikke lede til utilladelig diskriminering. Menneskets værdi bestemmes ikke af dets gener. Alle mennesker har uanset sundhedstilstand lige ret til at fødes og nyde lovens beskyttelse. Vi må forsvare os mod en "eugenisk mentalitet" i hvilken kun de raske må fødes. Der findes også en risiko for at uddybe kløften mellem rige og fattige. Disse dyre, splinternye teknologier må ikke øge de sunde og raskes magt over de svage. De skal komme alle til gode og fremme det almene bedste i respekt for ethvert menneskes integritet.
De nordiske landes biskopper
Udtalelsen er vedtaget på bispekonferencens møde i Tromsø 13.-18. september 2002.