Synd

Evangeliet er åbenbaringen i Jesus Kristus af Guds kærlighed til syndere. For at modtage Hans kærlighed må vi erkende og bekende vores synd. Synd er blevet defineret som "et ord, en handling eller et begær, som er i strid med den evige lov", d.v.s. den naturlige og guddommelige morallov.

Synd er altid ulydighed over for kærlighedens lov, men synderne må vurderes efter, hvor alvorlige de er. I Kirkens tradition skelnes mellem alvorlige synder (dødssynder) og svaghedssynder (KKK 1855). Der er tale om alvorlig synd, hvis den syndige handling har karakter af et oprør mod Gud, og den begås frivilligt og i fuld bevidsthed om, at den er syndig (KKK 1857). Den alvorlige synd ødelægger kærligheden i menneskets hjerte og skiller mennesket fra Gud. Således bør alvorlig synd normalt ikke forekomme i en kristens liv, men hvis det sker, er det et brud på dåbens pagt, og det skal skriftes i forbindelse med bodens sakramente, for at den troende igen kan opnå dåbens nåde og modtage den hellige Kommunion.

Der begås en svaghedssynd, når man ikke iagttager den foreskrevne morallov i mindre tungtvejende sager, eller man overtræder moralloven i en alvorlig sag, men uden at vide det eller uden fuldt overlæg. Følelser og lidenskaber såvel som ydre pres kan mindske syndens præg af at være villet og overlagt. Svaghedssynder ødelægger ikke kærligheden, som den alvorlige synd gør, men den angriber og sårer kærligheden og bør derfor skriftes, om end de ikke forhindrer den troende i at modtage den hellige Kommunion.