Evangelii Gaudium - Evangeliets Glæde
APOSTOLSK SKRIVELSE FRA PAVE FRANS (2013)
EVANGELIETS GLÆDE
TIL BISKOPPERNE, PRÆSTERNE OG DIAKONERNE,
TIL GUDVIEDE MENNESKER OG TIL
HELE DET KRISTUSTROENDE LÆGFOLK
OM FORKYNDELSEN AF EVANGELIET I VERDEN AF I DAG
EVANGELIETS GLÆDE
1. Evangeliets glæde fylder hjerterne, ja, hele livet hos dem, der møder Jesus. De, som lader sig frelse af ham, befries fra synden, fra al tristhed, fra den indre tomhed, isolationen. Med Jesus Kristus fødes glæden, og den genfødes igen og igen. Jeg ønsker i denne apostolske skrivelse at henvende mig til alle, som tror på Kristus; jeg vil tilskynde dem til at gå ind i en ny fase i evangeliseringen – en fase, der netop har denne glæde som sit kendemærke – og jeg vil anvise nogle veje for Kirkens vandring fremad i de kommende år.
I. EN GLÆDE, DER STADIG ER NY, OG SOM MEDDELER SIG VIDERE
2. Den store fare for verden af i dag med dens overvældende udbud af de mest forskelligartede forbrugsgoder er en individualismens tristhed, som stammer fra et velbjerget og småligt hjerte, fra en syg løben efter overfladiske forlystelser, fra en samvittighed, der isolerer sig. Når det indre liv lukker sig omkring sine egne interesser, er der ikke længere plads til de andre – de fattige kommer ikke længere indenfor, man hører ikke mere Guds stemme, man oplever ikke længere den gode glæde ved hans kærlighed, og optagetheden af at gøre det gode rører ikke længere på sig. Heller ikke de troende undgår denne fare, som helt sikkert og til stadighed er til stede. Mange kommer til at ligge under for den og bliver til forurettede, utilfredse mennesker, uden liv. I så fald har man ikke valgt et menneskeværdigt liv, et liv i fylde; det er ikke dét, Gud vil for os, det er ikke det liv i Ånden, som bryder igennem fra den opstandne Kristi hjerte.
3. Jeg opfordrer alle kristne, hver og én, hvor de end befinder sig, og hvilke forhold de end måtte leve under, til endnu i dag at forny deres personlige møde med Jesus Kristus, eller i det mindste at beslutte sig for at lade sig møde af ham, at søge ham uden ophør hver eneste dag. Der findes ingen grunde til, at nogen skulle tænke, at denne opfordring ikke gælder ham eller hende, for der "er ingen, der er udelukket fra den glæde, som Herren bringer os". Den, der vil løbe risikoen, ham vil Herren ikke skuffe, og når én tager et lille skridt hen imod Jesus, så opdager han, at Jesus allerede ventede med åbne arme på, at han skulle komme. Det er så det øjeblik, hvor man kan sige til Jesus Kristus: "Herre, jeg har ladet mig føre på vildspor, jeg har taget fejl; på tusinder af måder er jeg løbet bort fra din kærlighed, men her er jeg alligevel for endnu engang at forny mit forhold til dig.
Jeg kan ikke undvære dig. Køb mig fri, Herre, endnu engang. Du er min frelser, tag mig endnu engang ind din favn." Det gør os i den grad godt at vende tilbage til ham, når vi er faret vild! Endnu engang insisterer jeg på at sige: Gud bliver aldrig træt af at tilgive; det er os, der bliver trætte af at bede om hans barmhjertighed. Han, som har opfordret os til at tilgive "halvfjerdsindstyve gange syv gange" (Matt 18,22), viser os vejen: han tilgiver selv halvfjerds gange syv gange. Han vender tilbage igen og igen for at "tage lammet på skuldrene". Der er ingen, der nogensinde kan tage den værdighed fra os, som denne grænseløse og ubrydelige kærlighed giver os. Den gør det muligt for os at løfte hovedet og begynde forfra; det gør den med en ømhed, der aldrig svigter os, og som altid kan give os glæden igen. Lad os ikke flygte fra Jesu opstandelse, lad os aldrig give op – komme hvad der vil. Lad der ikke være noget andet end kraften fra hans liv, der driver os fremad!
Hent hele rundskrivelsen som pdf-fil.